”Bitch”, ”ho” og ”skank”, er blot nogle af de, for nogen, diskriminerende udtryk piger kan møde i hverdagen. Udenlandske udtryk, der har sneget sig ind, i det danske sprog via TV og ikke mindst via musikkulturen, rap, der efterhånden høres af mange unge. Betydningen af ovenstående ord opfattes dog anderledes for den yngre del af befolkningen end for den ældre generation. Men er dette ikke blot den normale udvikling af sproget? Vore bedsteforældres generation mente på samme måde, at vore forældres generation var provokerende og ubehøvlede, når de snakkede. Derfor kan man jo spørge sig selv om denne fornyelse, af det danske ungdomssprog, ikke er et spørgsmål om etik? Er valget af udtryk dybest set ikke op til den enkelte selv og dennes identitetsdannelse? Slangs som disse er måske ikke ligefrem en skønhedsplet til det danske sprog, og måske er det en forråelse, men bør de ikke accepteres som en del af en ustoppelig ungdomskultur og et led i unges søgen efter identitet?
I debatten ”Du er fucking sexist, Niarn”, af forfatteren Anne Vibeke Holst, der udkom i Politikken, d. 13. november 2004, debatterer den nu middel aldrende kvinde i mod lyrikken i rapperen Niarn’s nye album, ”Årgang 79”. Forfatteren debatterer imod, at Niarn bruger et kønsdiskriminerende sprog, som har indflydelse på de unge, hvilket hun understreger ved at skrive i rapperens terminologi, for derved at sætte sin holdning i gennem, hvilket vi ser fra linje 11-12: ”(..) så lukker I så fucking meget sexistisk og voldsforherligende lort ud, at man skal lysisolere sig for ikke at blive sølet til”. På trods af dette voldsomme sprog, udnytter hun sin evne som forfatter, til at skrive skarpt og velformulerende, så man ikke er i tvivl om, at hun mener det alvorligt, og at de konnotationer hun bruger, bliver brugt til at nedgøre Niarn’s brug af sproget. Anne Vibeke Holst, bekymrer sig for teksterne, da hun mener at ord som ”kælling”, ”bitch” og ”baby”(konnotationer for denotationen kvinde), via hans sange, bliver ført ind i teenagernes sprog og deres forståelse af omverdenen. Netop derfor vil hun have, at Niarn tager ansvar for disse, hvilket hun gør via brug af patos, hvorved hun prøver at give Niarn følelser rettet mod de unge: ”så hvad får de fra dig, Niarn?”. Hun mener ikke, at rapperen kan være sikker på at sætninger som: ” Dig og de andre to Gays dør med min pik i munden/Men I er stadig ik’ de eneste på min hadeliste/KDL, du kan stadig få nogle flade Bitch”, ikke er med til at ændre unge mænds syn på, hvordan kvinder skal behandles. Tværtimod er HVH bange for, at tekster, som ovenstående, kan føre til grove voldtægter, eller kan gøre det svært for drenge at finde grænsen mellem normal sex og vold, da drengene forventer: ”(..) en frækkert der er med på at >>ryste røv for en ORB gang- banger<<”, hvilket hun også fremlægger via patos, da hun spørger ham, hvordan han med sikkerhed kan vide, at han ikke er skyld i flere voldtægter. Hun bruger dog her også logos, da hun fortæller om voldtægterne i håb om, at Niarn vil mene det samme eller i det mindste kan se problemet. Sidst i debatindlægget griber forfatteren sagen an med en hvis overbærenhed, hvor hun klargør overfor Niarn, at hun, pga. sin alder, burde bære over med ham, da han jo trods alt kun er midt i tyverne, hvilket dog alligevel er en alder, hvor man skal stå ved sine handlinger. Denne skyld giver hun dog videre til anmelderne der, i flere aviser, har skrevet rosende om rapperens: ”skuespillertalent der benåder de nådesløst direkte tekster”, og om hans ”fandenivoldskhed”, hvilket hun ser, som nogle autoriteter der ikke tør give modspil og som derved bidrager til Niarn’s selvsikkerhed. Afsluttende minder Anne Vibeke Holst Niarn om, at han må tage ansvar for sine handlinger: ”(..) forureneren betaler”.
Det er gratis at oprette en konto