Filmen omhandler Birthes liv, fortalt af Birthe selv. Hun beskriver sig selv som værende en sød og velopdragen pige, som aldrig voldte forældrene nogen problemer, når de skulle ud af huset. Samtidig beskriver hun sine indre følelser, hvor hun fortæller hvorfor denne perfektion skulle til. Hun var bange for at gøre skuffe sin mor og gøre ting som hun ikke mente var korrekte. Hun udtaler gennem filmen flere gange, at hun ikke ville gøre mor ked af det. Derimod mente moderen at hun gjorde alting forkert, hvilket til sidst gjorde hende syg. Birthe følte at hun skulle anstrenge sig for at være endnu sødere, men vidste dog ikke hvad hun skulle gøre og valgte at usynliggøre sig selv i stedet. Der opstår en konflikt mellem Birthe og hendes mor, da den røde kjole kommer ind i billedet. Birthe ønskede sig mere end noget andet at få en fin rød kjole, hvilken hun plagede og plagede sin mor om at få. Birthe blev nægtet kjolen, hvorefter Birthe reagerer ved at hyle og skrige. Moderen tolerer ikke denne opførsel og låser hende alene inde på toilettet. Og gennem denne episode lærte Birthe ikke at bede om noget og sætningen ”det er ikke nødvendig” florerede hele tiden rundt i hovedet på den stakkels pige. Ifølge hendes mors hoved skulle verden ikke være sjov og munter, men der skulle knokles for tingene og derfor ikke tid til morskab og leg. I moderens sygeperiode fik hun anskaffet sig en brummer, hvilken hun benyttede sig af, når hun skulle bruge hjælp. Hver enkelt person i huset havde sin egen brumme tone, sådan at de vidste hvem der skulle opfylde hendes ønsker. Hun kunne ikke have, når moderen blev kritiseret, dog trodsede hun hende for første gang, da hun i smug kiggede i hendes mors seksuel bog, hvilket hun godt vidste var strengt forbudt.
Det er gratis at oprette en konto