”Jeg er børnenes statsminister” Det har vi vist alle hørt Mette Frederiksen sige under flere lejligheder, både op til valget, og efter hun blev vores alle sammen, og børnenes statsminister. Vi har set videoer og billeder hvor hun er ude på danske skoler modtager hyldest og beundring fra de små børn, som selvfølgelig er politisk aktive på trods af at de kun går i 3. klasse.
Men hvad med de DANSKE børn der ikke har mulighed for at komme i skole, lege med deres kammerater i frikvarteret, eller ikke engang har en seng at sove i? Vil vi virkelig fører en politik hvor vi taber de mest udsatte på gulvet, er det en for stor opgave for os danskere at rumme? Har vi ikke nok plads i vores hjerter til at omfavne de børn der på det groveste er blevet revet væk fra deres hverdag, skole og få frataget deres rettigheder som danske statsborgere?
”Børn kan ikke stå til ansvar, for deres forældres handlinger”
Hvis et barn bliver misrøgt derhjemme, fjerner vi barnet, for barnets bedste.
Hvis et barn bliver udsat for vold derhjemme, fjerner vi barnet, for barnets bedste.
Hvis et barn bor i et alkoholiseret hjem, fjerner vi barnet, for barnets bedste.
Det er gratis at oprette en konto