Bulbjerg analyse

1. Teksten hedder "Bulbjerg" og er skrevet af Naja Marie Aidt i 2006. 2. Referat

Teksten starter med at omgivelserne bliver beskrevet, hele første afsnit er en beskrivelse af de omgivelser de er omringet af, f.eks, "Pludselig befandt vi os midt i et overraskende landskab; lysende, hvide sandbakker til alle sider, vindeblæste, små træer der stod og vred sig under den store, åbne himmel". Man får at vide, at de er tæt på havet, hvor duften blandt andet bliver beskrevet som saltet og frisk. De havde mistet orienteringen for længst og havde bare kørt i ring. De er i alt 3 og en gravhund. Èn far, hans kone, Anne og deres søn på seks år. De Cykler videre og kører ind i noget der kunne ligne en lille birkelund også så de igen nåleskoven. Nåleskoven bliver beskrevet meget grundigt, og Sebastian klager over at han er blevet træt i benene. Han brød sammen og Anne tog ham på skødet og begyndte at vugge ham frem og tilbage imens hans græd. Anne Kigger på sin mand med bekymrende øjne, og de får øjenkontakt hvortil manden spørg "Hvad?" Anne svarer "ikke noget" og stryger drengen henover hovedet, Anne minder sin mand om at det bliver mørkt om 4-5 timer, men han svarer irriteret tilbage "Og hvad så? Hvad skal jeg gøre ved det?" Manden åbner øjnene igen, og ser at Anne står over ham, og ser hadefuldt ned på ham og spørg "Er det ikke på tide at vi kommer videre?". Sebastian har allerede sat sig op på cyklen og kørt forud. Manden kan mærke hans trætte krop og de svage arme. Anne har sat hunden op i papkassen på bagagebæreren. Sebastians cykelklokke giver lyd fra sig hver gang Sebastian kører over et lille hul. De fortsætter med at køre videre i tavshed, og hver gang der kommer en korsvej kigger de altid på manden som om han er kendt heroppe i dette område, men det ender altid med at Anne siger hvilken vej de skal, fordi hun mener at hun kan huske stedet. De kører videre, stadig i tavshed indtil Sebastian smider sig ned på jorden, råber og skriger hysterisk, slår ud efter Faren og Anne hver gang de prøver og nærme sig. Anne prøver med at være sød, imens Faren prøver med det sure.Til sidst tager faren ham op og rusker ham hårdt, og fortæller ham at, hvis han ikke slapper af, kan han blive liggende og vente på at musvågen henter ham, imens Faren og Anne kører videre. Anne sidder med ryggen op ad en træstub, imens faren opdager at, myrerne kravler op af Sebastians hals, og nærmer sig truende hans mund. Faren tager fat i ham, og råber, Sebastian hviner skingert og kaster sig tilbage, mens hans spytter, savler og slår sig selv i ansigtet, i håb om at fjerne myrerne. Faren indser at tøjet skal af Sebastian, hvis myrerne skal væk. Han tager tøjet af Sebastian men han spræller og sparker, og er blevet bidt flere forskellige steder, imens snottet løber ud af næsen på ham. Sebastian lægger hovedet ind til farens bryst, imens faren siger " Hvis vi ikke kører i ring, må vi da for fanden komme over til Bulbjerg på et eller andet tidspunkt. Det er sgu da umuligt umuligt at køre i ring her. Det er umuligt i den her lille lorteskov". Faren råber efter Anne, som er kommet på benene igen og gnider sine øjne som et lille barn. Derefter er der en lille dialog med faren og Anne, hvor Anne