”På baggrund af nuets forfængelighed har man brug for at læge noget ud, der er evigt.
Noget der kan ligge der efter man selv er død. Det er et forsøg på at lave noget, der når ud i evigheden. Det bekræfter simpelthen tilværelsen”.
Sådan beskriver Anders Haahr Rasmussen i en artikel fra ”Information” danskernes begrundelse for at lave dokumentarer om dem selv og deres liv.
Andy Warhol har dog også udtalt at ”alle i fremtiden vil få 15 minutters berømmelse”, som er brugt i en artikel kaldet På-generationen hvor der også bliver udtalt ”I takt med at TV i stigende grad sætter dagsordenen i Danmark, er der flere og flere, der ikke vil nøjes med at se på, men selv vil være på i det offentlige rum og også tør forfølge drømmen om at blive berømt”.
Og grunden til at ordinære danskere stiller sig frem og promoverer deres stort set normale liv i TV, kan måske så nok være en blanding heraf.
Mest af alt tror jeg det er en blanding her af. Med lige dele af begge.
Da jeg var ung, optog man i familien hjemmevideoer for at have minder om alle de skøre, sjove, uheldige, glædelige, sørgelige ting der var sket i løbet af årene, og herved kunne gense disse igen og igen ud i uendeligheden og herved have gjort dem udødelige.
Det er gratis at oprette en konto