Jeg løber alt hvad jeg kan, alle tanker skal bare væk. Væk fra alting, alting er bare lille mig ud af en milliard. Milliarderne er mig, mig der bestemmer det hele. Musikken dunker i mine ører, det er den sang, der får mig til at føle, at jeg er den eneste af alting. Jeg spurter de sidste 400 meter. Jeg stopper ved postkassen, kigger på ordene. Familien Hansen, et helt almindeligt dansk navn, som der sikkert er flere tusinde, der hedder. Helt almindelige danskere, med så store drømme. Og hvis de drømme så går i opfyldelse, er de måske ikke helt almindelige danskere mere. Den mest typiske historie som fx ”jeg blev opdaget, da jeg sang til et show på min skole. Og så var der ham produceren, der opdagede mig.” eller, fra 0 til top” som man siger. Jeg var en nørd, da jeg var lille, det var kun et held at jeg blev opdaget. ”
Sådan noget kan man da ikke sige, man blev jo ikke bare berømt ved et tilfælde. Hvis man ikke vil være berømt, så vil man ikke være berømt. Man har da sagt ja til et tilbud på et tidspunkt.
Altså, så er der virkelig nogle, der bliver kendte ved et tilfælde, fx de der seriemordere, eller en person som bare har lavet et eller andet sindssygt. Der er også mennesker, som er helt opslugte af at blive berømt. Der var f.eks. ham den unge for et par år siden, der var så opslugt af det, at han til sidst begik selvmord. Hans eneste ønske i livet var at blive berømt. Hvordan kan det være så fedt at være berømt? De fleste de fortryder det, men det er der åbenbart ikke særligt mange der ved. De ødelægger sig selv, både psykisk og fysisk. Der er en del kendte, der har tvangstanker, fordi de bliver forfulgt lige meget hvor de er. Og så skal de se så unge ud hele deres liv. De får lavet så mange plastikoperationer, at de ligner lort bagefter. Eller nogle gange er det jo meget pænt. Men nogle gange går det bare helt galt, så er de meget grimmere, end de var før. Fx Michael Jackson. Føj for satan. Det er derfor jeg ikke vil være kendt, man ødelægger sig selv.
Det er gratis at oprette en konto