’’Famlende og usikkert gik det i begyndelsen, for vi havde ingen erfaringer, var ukendte med alt krigsførelse og specielt med en krig som denne uden vaaben midt i fjendens lejr’’ (l.116 s.15)
Sådan beskrev Sønderby danskernes situation og reaktion på tyskernes besættelse af Danmark i 1940. Generelt set var 2. Verdenskrig en hård og brutal periode for mange lande, også for inaktive Danmark. Danskerne var særdeles uerfarne hvad angik krig, så usikkerheden blussede op, og resulterede i en massiv overtagelse af kontrol fra tyskernes side. Danskerne var for passive. Men hvad kunne man stille op? Når man i forvejen er så lille et land med så få indbyggere, som har så lidt ressourcer til at gøre modstand, så er der vel ikke andet for, end bare at flyde med? Det var i hvert fald det vi gjorde. D. 9 April 1940 var virkelighedens barske siders dag. Vi blev besat af de nazistiske tyskere, som var ambitiøse og målrettede om at erobre norden, så de overtog hurtigt kontrollen over Danmark grundet vores naivitet og passive indstilling til tingene. Dette medvirkede, at selv de litterære tekster blev skrevet efter tyskernes interesse og krav. Det resulterede derfor i, at den illegale litteratur blev realiseret, som hovedsageligt omhandlede besættelsen. Et klassisk eksempel på dette er værket ’’Der brænder en ild’’ som er skrevet af Knud Sønderby, hvori teksten ’’Eventyret og virkeligheden’’ ses i. Sønderby tager udgangspunkt i den idylliske tid før besættelsen og hvordan overgangen fra den idylliske verden til virkelighedens barske sider var. Man kan via essayet fornemme hans utilfredshed, som er mellem linjerne, men som ikke træder tydeligt frem, da han jo vidste, at teksten skulle være godkendt af tyskerne. Sønderby pointerer, at vi danskere levede på en sky før besættelsen, og havde ingen bekymringer, hvorefter besættelsen fik os til at indse virkeligheden, hvilket kommer til udtryk i essayet, når Sønderby skriver; skridt for skridt, trin for trin, bevægede vi os væk fra idyllens og naivitetens leveform bort fra mange generationers aandelige indgifte, har gjort os slappe, trygge og selvtilfredse (l. 113 s.14) Sammenholdet blev derefter essentielt for danskernes vedkommende, da man ikke havde andet tilbage. Hans hovedmotiv i digtet er altså, hvordan vi langsomt er gået fra eventyrets naivitet til en virkelighed, der har givet os mulighed for at samarbejde med andre lande og ikke mindst lære noget om os selv og hinanden, som bliver pointeret, da han skriver; ’’For vi er blevet klogere af det. Det har revet os ud af den selvglade idyl. Det har lært os noget om menneskets livsbetingelser baade overfor verden og overfor sin egen samvittighed. (l.145-46).
Det er gratis at oprette en konto