De to digte, H.C. Andersens "I Danmark er jeg født" og Johannes V. Jensens "Hvor smiler fager den danske kyst", handler om den nationale stolthed og sætter liv i det danske folks selvtillid. Grunden til at digtene omhandler den nationale stolthed og prøver at styrke det danske folks selvtillid, og fordi de er skrevet i en tid hvor Danmark havde brug for at genvinde det ”danske”, efter at havde mistet Norge, Skåne, Halland og Blekinge - og derefter blive reduceret fra en stormagt til en lille.
Digtet, ”I Danmark er jeg født”, er et hyldest digt skrevet til Danmark af H.C Andersen i Romantikken, nærmere Romantismen, som var et udspring fra Romantikken. Digtet er skrevet i 1850, som var i slutningen af 3-års-kirgen, hvilket betyder at digtet har en del træk fra Romantikken, men også en del nationalistiske træk i sig.
Digtet er inddelt i 4 strofer med hver 9 vers. I den første stanze taler H.C. Andersen om Danmark som sit hjem og beskriver kærligt det danske sprog som sin moders stemme. "Der har jeg rod, derfra min verden går", her prøver han virkelig at få den danske nationale følelse og gør det til midtpunktet. Han fortæller også om selve Danmark, det som Danmark er kendt for og den historie, med, ”Du danske, friske strand” og ”hvor oldtids kæmpegrave”. I den anden stanze beskriver H.C. Andersen, Danmarks natur med et tilbageblik på flagets fald fra himlen under danskernes korstog til Estland i 1219, "Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejr!". I den tredje stanze beskriver H.C. Andersen, Danmarks betydning i Europa gennem tiden, "Engang du herre var i hele Norden, bød over England". "Plovjernet guldhorn finder", referere til Erik Lassens fund af guldhornene, som er et levn fra den tid vi var asa-troende. I den fjerde og sidste stanze gentager han fra stanze 1 og derefter næven han de vilde savner, hvilket er Danmarks national fugl, endnu et tegn på nationalfølelse, men også et tegn på selve Norden.
Det er gratis at oprette en konto