Stenarten kaldes magnetjernsten, som består af jernoxid. Magneten tiltrækker jern, nikkel og kobolt.
Magntetns poler:
En frit hængende magnet vil indstille sig i retning nord-syd. Der er feltlinier omkring magneten, og de feltlinier går i buer mellem de to poler. De magnetiske feltlinier har retningen nord mod syd uden for magneten, inde i magneten går feltet fra syd mod nord.
Model af magnetisme:
Man kan danne nord- og sydpoler ved, at stryge en savklinge over magneten i samme retning 15-20 gange. Hvis magnetismen skal ophæves i magneten, kan man banke den imod noget hårdt, eller varme den op.
Jordens magnetfelt forandrer sig:
Jordens magnetfelt ændrer sig hele tiden. Feltet bliver svagere og svagere. Hvis denne udvikling fortsætter, vil feltet være nul, når der er gået ca. 1200 år.
Elektromagnetisme:
Omkring en strømførende ledning opstår et magnetfelt, som påvirker en magnetnål. Der ligger magnetiske feltlinier i cirkler rundt om ledningen. Inde i en spole går det magnetiske felt fra hver enkelt vinding i samme retning, så feltet bliver stort. Uden for spolen forløber de magnetiske feltlinier akkurat som feltlinierne omkring en stangmagnet.
Elektromagneter:
En elektromagnet består af en isoleret ledning, der er vikler omkring en jernkerne eller af en spole med en jernkerne i. Elektromagneten er kun magnetisk, så længe der går strøm i ledningen eller spolen. I elektromagnetens jernkerne indstiller småmagneterne sig efter spolens magnetfelt.
Det er gratis at oprette en konto