”Det tog nogen tid at rydde op, de lod ham begrave den i fred. Han gik lidt rundt i haven for at finde det rigtige sted, det hele var så fladt og ens, han valgte det fjerneste hjørne, det var ikke noget særligt ved det, andet end at det var det fjerneste”.
Oskar begraver kaninen i det fjerneste hjørne af haven, måske for at få den tragiske og dramatiske oplevelse så meget på afstand som muligt. Derudover symboliserer kaninen noget trygt og barnligt, som han, ved at begrave den i det fjerneste hjørne, forsøger at skubbe så langt væk fra sig som muligt. Han bliver nød til at blive mere moden, fordi han nu har mistet alt håb om, at hans forældre vil undskylde de smed ham ud og tage sig af ham længere, og at han derfor bliver nødt til at blive voksen. Han går ikke direkte hen til hjørnet, men går lidt rundt i haven, mens han finder det bedste sted og samler mod, da det er en stor ting at ”begrave sin fortid”. Selvom han juridisk set er voksen, er han ikke så moden mentalt, og det er svært for ham at give slip på barndommen. Han slår selv kaninen ihjel, og selvom det er forældrene, der presser ham til det, er han den eneste, der kan gøre det. På samme måde presser hans forældre ham til at slippe barndommen, men i sidste ende er han den eneste, der kan give slip, blive voksen og ”slå barndommen ihjel”. ”De lod ham begrave den i fred”. Igen overlader forældrene det til Oskar at få afsluttet barndommen og komme videre.
Det er gratis at oprette en konto