Uddrag fra opgaven
Sogand Mehdigholy Jeg tager en dyb indånding, så mine lunger fyldtes af det barske, bidende efterårets vind, som river mine syge lunger itu. Alligevel er den barske vind så elskelig for mig. Dæmper for den åndelige smerte, som er ved at ætse min eksistens, og gengælder det med det fysiske. Giver den ro. Jeg holder Saras (???? )små plastiske hænder i hånden. De er kolde, som de altid plejer. Ser på hendes uskyldige ansigt. Det gøre ondt, at skulle forlade hende på sammen måde, som jeg blive forladt, men det er skrevet for længst i hendes skæbne. Skæbnen kan man
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang