Det var en morgen jeg åbnede mine øjne, og så ud af vinduet så jeg hvor flot det var, og tog ned til min mor for at spise morgenmad, da min far kom og trak i mig og sagde, ”vi skulle pakke hurtigt muligst”, og efter han trak mig med ind til stuen, snakkede han til min mor, og efter jeg hørte alle muligestøjen udenfor, løb jeg op til min soveværelse og derefter gemte jeg under min seng. Jeg kunne høre mennesker der råbte og skreg efter hinanden, og derefter kom min far for at lede efter mig, min far råbte efter mig men jeg svarede slet ikke, fordi jeg var bange for at komme ud. Derefter startede by alarmen hvor der kom en uhyggelig alarm, Min far råbte vi ikke have meget tid tilbage, og hvor jeg kravlede hen til ham, og han tog om mig og vi gik ned til mor. Min far gad ikke forklare hvad der skete, vi pakkede hurtigt og gik ned til den anden side af byen, hvor tunnellerne var, og vi have ikke tid til at tage bilen, så vi måtte nøjes med at vandre derover. Efter at vi havde nået ind til halvdelen så vi en masse mennesker som var død og ligge stille og ikke rørte sig, min far sagde jeg skulle lukke øjnene men jeg stirrede uden at blinke på de døde kroppe. Det var ligesom at menneskerne bare ville ha noget ro og lagde sig midt i byen. Der var mange jeg kendte som var død, min far sagde at vi ikke skulle kom for tæt på ellers vil de inficere os med en slags sygdom. Min mor intetanende overfor de døde kroppe og slet ikke kunne ligge mærke til hvor hun gik, min Far blev sur på min mor, og sagde hun skulle komme tættere på ham, min far var meget irritabel, og det var jeg ikke glad for, fordi hver gang jeg gjorde noget forkert blev han sur. Og da det blev mørkt sagde min far vi blev nød til at overnatte et sted, hvor vi kunne hvile os, til næste morgen og vandre videre i morgen. Jeg tænkte efter min nostalgi hvor jeg så en blomst ligge i hjørnet og så dejlig ud jeg tog hen til den, og tog den over til mig, hvor jeg kunne se nærmere efter den. Vi slog os ned i en mad butik hvor min far, nolede nogle ting så vi kunne få noget mad og drikke vare. Jer lagde mig til at sove, jeg sov et stykke tid, men blev vågnet at min mor, hun hviskede til mig men jeg kunne ikke høre hende efter den støjen der var udenfor. Det var en masse mænd som havde skydere og alkohol hvor de festede, min far sagde vi skulle gemme os i en depot, og vi skulle ligge os stille, min far var lige overfor det rum, hvor mig og min mor var i. min mor hviskede til mig og sagde det var nogle onde mennesker som gjorde andre fortræd og ikke andet, min mor sagde jeg skulle være stille, da jeg hørte noget udenfor depot nøgle hullet, så jeg en mand med en flaske øl i hånden og ledte efter drikke vare. Jeg så min med en stegepande i hånden han gik langsomt ud til ham og slog ham med stege panden, hvor manden lå nede og min far nolede hans ting, min far tog han skyder. Vi tog bagdøren fordi de andre mænd stadig var ude foran butikken, vi gik langsomt ned af trapperne og tog ned til den næste gade hvor ingen var, derefter løb vi ned til en bus som var forladt, min far sagde at det var bedst vi bliver inde her til næste morgen fordi at man ikke ved hvad der kan ske hvis vi forsætter med at vandre videre. Vi kom ind i bussen, hvor det lugtede af døde mennesker, min far sagde at vi ikke kunne blive her alligevel, min mor sagde vi blev nød til det fordi vi ikke har noget andet valg, min far og mor tog de døde menneskers kroppe ud af bussen, og min far lukkede døren til bussen, jeg satte mig helt nederst nede i bussen, hvor jeg kunne få noget ro og fred, mit hovedet var fuld med tanker fra fortiden før det her skete. Jeg så en plakat hvor der stod ”Liv er det du gøre til” jeg kiggede på det et stykke tid, og tænkte over at hvorfor mennesker vil gøre det her mod andre mennesker, min far sagde til os at vi skulle holde lav profil fordi skurkene kørte frem og tilbage udenfor, så vi blev nød til at ligge os på gulvet, så de ikke kunne se os igennem vinduerne. Jeg spurgte min far med en ikke så høj stemme hvad der var i tunnellerne han svarede, et sted hvor vi er i sikkerhed til denne fare er væk, da jeg spurgte ham om at vi overhovedet kommer derover, svarede han slet ikke, fordi han var bange for der ville ske noget for mig og min mor, det var ligesom min far kunne se prognosen hvad der ville ske. Da det endelig blev morgen vækkede min far mig og sagde jeg skulle gøre klar til at komme ud, da vi kom ud a bussen så jeg en masse fly over os, som fløj til forskellige retninger. Jeg vidste stadig ikke hvad der var sket eller skete i byen, jeg havde det stadig i tankerne, men gad ikke spørge min far om det fordi, han ikke ville kunne fortælle det til et barn som mig, som næsten lige er fyldt elve år gammel. Jeg kiggede min far i øjnene og han spurgte om jeg ville fortælle ham noget, jeg svarede ikke, og lige efter kom vi til en tankstation og tog noget at drikke, og gik hurtigt fordi min far sagde der ikke var langt endnu. Vi kunne endelig se tunnelerne fra lang afstand, og min far græd af glæde, fordi vi var nået til noget der kan holde os i live i lang tid. Vi kom til tunnelerne men vi anede ikke hvordan vi skulle komme ind, jeg kiggede på tunnelen, den var enorm at kigge på fra tæt afstand, min far bankede på og et par soldater kom ud med sort uniform, og sagde hvem vi var, min far svarede at vi er fra denne by, men ikke kunne nå at komme hen til tunnelen i går aften, fordi vi havde nogle problemer, da soldaterne gav os plads tog vi ind til tunnelen hvor mange mennesker fra byen var, blev vi ellevilde over at se dem igen, der var et stort ur som alle kiggede på der stod 24 dage og 22 timer. Jeg tog over til en soldat hæv i ham og spurgte om hvad det var for et ur, han svarede at det var et ur som vidste at hvor mange dage vi havde tilbage til vi kan komme ud af tunnelerne, jeg svarede glad at der ikke var så mange dage tilbage, jeg tog over til mine forældre efter et stykke tid, jeg kunne mærke mit hjerte hamre, og lige pludselig kunne jeg mærke min ben ikke kunne bære mig, og jeg faldt ned på jorden og ikke kunne mærke noget, alting var blevet sort for mig, jeg vidste jeg var død.
Det er gratis at oprette en konto