Sådan et realityprogram som Paradise Hotel ser alle mine veninder. De snakker tit om det i skolen.
Selvom jeg sidder her i et stille eksamenslokale, kan jeg stadig høre det lige så tydeligt, som jeg kan høre de mange computertaster, der bliver trykket ned rundt omkring mig.
”Amen, Türker han er da bare så lækker, han skulle ikke ud! Jeg begyndte helt seriøst at tude!”
Og det er så her, hvor jeg bare tænker ” hold kæft hvor er det åndsvagt at gå så meget op i sådan et crap-program! jeg fatter simpelthen ikke, at folk gider bruge deres tid og kræfter på sådan nogle blondies!
Personligt synes jeg, at de i Paradise Hotel, er så ekstremt dumme at høre på, at jeg kan blive helt irriteret af at se det. Har i hørt mage? Blive irriteret af at se tv!
Så kan man jo passende stille sig selv det spørgsmål, er det så ikke godt tv? Hvis det får følelserne frem i en. Tja, det kan man jo sige. Men jeg gider i hvert fald ikke se tv, der gør mig irriteret.
Men hvorfor er der så mange mennesker, der gider bruge deres tid på det?
Maria-Therese Hoppe, fremtidsforsker, skriver i Ekstra Bladet noget med, at det er interessant for os at se tv, der går over vores grænser i forhold til opdragelse og den behandling, vi giver vores medmennesker. Jeg synes, hun har fanget noget helt utroligt vigtigt her. Vi bliver nemlig fascinerede og overraskede over det uventede og den nærmest ”forbudte” behandling, de giver hinanden. Og Paradise Hotel er spækket med det uventede og ”forbudte.”
Det er gratis at oprette en konto