Midt i 1700-tallet: rubrikannoncer udbredes kun i Kbh.(der var kun der man kunne læse).
1800-tallet: industrialiseringen. De fleste kan læse(Skolereformen)=aviser i de fleste private hjem.
Ca. 1877 ”Illustrerede Familie Journal.”
Man reklamerede ikke fordi fx en træskosmand lavede kun dem folk bestilte.
1857: købstadsrettighederne ophæves=> øget konkurrence, arbejdskraften bevæger sig frit=> håndværksmæssig pro. – industriel pro. (træskosmanden laver ti træsko og skal så få folk til at købe dem=>reklamer). Fra prod. Til forbruger=>anonymt marked.
Kraftig vækst i byerne=> andre livsbetingelse, splittelse mellem arbejde og fritid, byfamilien bliver centrum for forbrug(kun de fattigste kvinder/piger arbejder), blomsterne forretningsliv, udbud af livsstil(tøj, møbler, hat=> skal se ud på en bestemt måde, hvad der er inde eller ude).
Reklamens sprog er højtideligt og rosende.
Aviser i 1800-tallet har politiske tilhørsforhold (fx jyllandsposten-venstre). Ændres i 1900-tallet=> øget konkurrence.
1888=> gotisk skrift.
I verdenskrigen (1914-1918)kunne man ikke sende varer så man kunne næsten ikke købe noget, så der var der ingen reklamer.
1918-1940: industrialiseringen er for alvor slået igennem masseproduktion=> overproduktion=> øget konkurrence.
20’erne: reallønsfremgang=> øget forbrug.(Hvis folk har flere penge køber de mere).
1924: stiftes Dansk Reklameforening (nu bliver reklamer en normal anerkendt ting), formidle og skabe. Reklamen er en helhed (tekst og billede).
30’erne: Nyt marked for reklame=> Radio og film(bio). (I radioen var kun en radiokanal og den var statsejet, så der måtte der ikke være reklamer). Man tog i biografen, og der var der reklamer.
Det er gratis at oprette en konto