Der er to sider af Danmark: Danmark i gamle dage og nutidens Danmark!
Når jeg tænker Danmark i gamle dage, tænker jeg lidt a la de gamle ”Far til fire-film,” hvad angår familielivet, skolen og transportmidler! Og så på Dannebrog, som blafrer i vinden på en varm sommerdag i en have, som tilhører et parcelhus nær en strand.
Hvis jeg derimod tænker på dagens Danmark tænker jeg på København, Folketinget, demokrati, kulturen, miljøet, medier, asylansøgere, universiteter, osv.
Vi er et meget moderne land!
Velfærd er et diskuteret emne: Skal vi bruge mest energi på, at holde de ældre mennesker i live eller gøre det bedre for de yngre og nye generationer i skolen? Det er hårdt at miste, men… man må også komme videre!
Vi er verdens ældste kongedømme, hvor også Grønland og Færøerne indgår!
Vi er et lille land, men har engang været et kæmpe stort land, men efter mange års krige mod især Tyskland og Sverige er vi blevet mindre! Vi har også haft Norge under Margrethe 1.
Danmark er et ”vi” – det skal alle, der bor i vort land huske, for alle er danskere!
Hygge, kultur, natur og H.C. Andersen! Det er hvad Danmark står og er mest kendt for! Og så vores roligans fra 1992, som jo desværre er blevet erstattet af de voldsomme hooligans! Danmark er et dejligt land - efter min mening verdens bedste land!
Det er gratis at oprette en konto