Formålet er at afprøve en metode til isolering af DNA fra celler. Derudover skal der opnås forståelse for DNA- molekylets funktion og anvendelsesmuligheder samt forståelse for enzymers dannelse, virkning og anvendelsesmuligheder.
Teori:
Plantecellens opbygning:
Cellevæg: Planter holdes oppe af en cellevæg, som er uden på cellemembranen. Disse cellevægge består af cellulose.
Vakuole: I panteceller findes der vakuole, der hjælper med til at skabe et tryk, saftspænding, som holder mange urteagtige planter oppe.
Mikrotubuli: Mikrotubuli er i cellens skelet. Den indgår i flere af cellens processer, bl.a. når cellen skal dele sig.
Kernelegeme: Kernelegemet (nukleolus) er et mørkfarvet område, som findes i kernen. Det er synligt mellem celledelingerne. Her dannes RNA, som ribosomerne bygges af.
Arveanlæg: I arveanlægget er cellens gener. Generne består af DNA og er anbragt på cellens kromosomer.
Cellekerne: I cellekernen er kromosomerne. De er en trådformede tråd, der indeholder det arvelige materiale.
ER med ribosomer (RER): Forkortelsen for ER er endoplasmatiske retikulum. Ribosomerne på ER giver en ru overflade, og det kaldes derfor ofte for kornet eller ru endoplasmatisk retikulum.
Ribosomer: Ribosomerne er cellens proteinfabrikker, hvor aminosyrerne samles til proteiner.
Golgiapparat: Er et membransystem. Golgiapparates funktion er, at færdiggøre polypeptider.
Grønkorn: Planteceller er de eneste celler, som har grønkorn (kloroplaster). Grønkorn indeholder klorofyl og nogle enzymer, som sætter planterne i stand til at udnytte energien i sollys til at opbygge glukose ud fra vand og kuldioxid. Som affaldsstof kommer der ilt.
Det er gratis at oprette en konto