Oplysningstiden1690-1798. Hovedsageligt et vesteuropæisk fænomen. Denne tids tanker spiller stadig en central rolle.
Før Oplysningstiden Oplysningstiden
Religionen stod overfor fornuftenFornuften står højere end religionen
Lykken var at komme i himlenDet videnskabelige syn får betydning
Gud har givet magten til kongenMan skal have lykken på jorden
Religion godtages uden diskussionMennesket er uafhængigt og fornuftigt
Mennesket er syndigtDer begynder at tvivles på religionen
Mennesket er underlagt kongen og GudDeisme (Gud skabte jorden, men ’trak sig tilbage’ og griber ikke længere aktivt ind)
Jeppe på Bjerget (Holberg som oplysningstænker)
Ludvig Holberg (1684-1754) var med sine komedier, romaner og digtsamlinger en af danskernes største forfattere indenfor oplysningstiden (ca. 1690-1780).
Hans komedie, ”Jeppe på Bjerget”, er delt op i 5 akter, der er delt op i introduktion af Jeppe, hans kone Nille og den spøg, Baronen og hans mænd vil lave på Jeppe, tjenernes forsøg på at overbevise Jeppe om hans rang, Jeppes stigende magtsyghed, Baronens demonstration af, at han bestemmer, om Jeppe skal leve eller ej, og til sidst afslutningen, hvor Jeppe latterliggøres hos Jacob Skomager.
I ”Jeppe på Bjerget” bliver der vendt op og ned på den sociale orden. Det er ikke alle, som er i stand til at håndtere magt. Det ser vi, da Jeppe kommer til magten, hvor han bliver tyrannisk og magtsyg. Han udnytter sin magt som Baron ved at føre sig frem, hundse rundt med sine undersåtter, være utro med Ridefogedens kone, og galt er det ved at gå for manden bag joken, da Jeppe beordrer Ridefogeden til døden. Jeppe behandler Baronen og hans mænd, som de behandler ham, når han ”bare” er Jeppe på bjerget.
Det er gratis at oprette en konto