Grundtvigs opfattelse af forskellen mellem lærdom/viden og dannelse og duelighed. s. 2-3
Oprettelse af Røding Højskole – ”Danisierungsinstitut” s. 3-4
Brev til kong Christian den ottende. s. 4-5
Christen Kolds pædagogik. s. 5-6
Højskolens udviklingslinier. s. 6-10
Askov højskole s. 6-7
Pacifisme s. 7
Den Mytologiske Højskole s. 8
Krogerup Højskole s. 8-9
Højskolen i Thy – tilbage til basis s. 9
Grundtvigs betydning for det danske skolevæsen. s. 10
Konklusion s.10-11
Forord:
Under arbejde med mit kildemateriale og med at formulere opgavens besvarelse, er jeg blevet klar over, at problemformuleringen var for upræcis og bred.
Jeg har derfor valgt at besvare opgaven ud fra nedenstående reviderede formulering:
Hvorfor ønskede Grundtvig at reformere det danske skolevæsen?
Redegørelse for skole- og undervisningen på Grundtvigs tid.
Redegørelse for tankerne bag den første højskole i Røding.
En analyse af tanker, Grundtvig gjorde sig om de eksisterende voksenuddannelser, højskolens idé og indhold samt en redegørelse for Christen Kolds betydning for den praktisk pædagogiske udformning med særlig vægt på børneundervisningen.
En diskussion af nogle af højskolens udviklingslinier til i dag og Grundtvigs generelle betydning for det danske skolesystem
Hvorfor ønskede Grundtvig at reformere det danske skolevæsen?
Skolevæsenet før Grundtvig.
I byerne fandtes siden middelalderen latinskoler, der primært uddannede dem, der senere skulle være præster. De første almene skoler var rytterskolerne som blev oprettet i 1736. Her foregik bl.a. oplæring i simpel læsning og udenadslære af salmevers og katekismelære, der var datidens konfirmationsundervisning. Konfirmationen var stillet som krav, hvis man ville opnå borgerlige rettigheder, som for eksempel retten til at blive gift.
Det er gratis at oprette en konto