Den Danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig

Den Danske modstandsbevægelse var dels et civilt modsvar til den Tyske besættelse at Danmark under 2. verdenskrig. Modstandsbevægelsen foretog sabotage af industri, jernbaner, og derudover stjal de våben og lavede hærværk.

Modstandsbevægelsen blev aldrig stor og overtog ikke områder fra Tyskerne. Alligevel satte den sit tydelige præg på 2. verdenskrig. Blandt de største bedrifter var redningen af de Danske jøder til sverige, en aktion der betragtes som en af den største aktioner foretaget af en modstandsbevægelse i et land besat af Nazi-Tyskland. Resultatet af dette var at store dele dansk/jødiske befolkning overlevede besættelsen.

I de tidlige besættelsesår var modstandsbevægelsen ustruktureret og aktionerne skete tilfældigt. Et af de tidlige eksempler på denne type modstand var Churchill-klubben, som blev dannet i 1940 af en gruppe drenge i Aalborg. Gruppens sabotageaktioner bestod af ildspåsættelse, hærværk og våbentyveri.

Modstanden bliver orginaseret

I 1941 blev Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) forbudt i Danmark efter Tysklands invation at rådet. Partiet begyndte i 1942 at orginasere væbnede modstandsgrupper, vendt mod den Tyske besættelsesmagt, og den danske regerings samarbejdspolitik. Samtidig begyndte partiet at udgive den ulovlige ”avis land og folk,” som blev et af de største ulovlige blade under besættelsen.

En af de kommunistiske modstandsgrupper, som blev dannet i løbet af 1942 var KOPA (Kommunistiske Partisaner), som i 1943 skiftede navn til BOPA (Borgerlige Partisaner). BOPA's aktiviteter bestod primært af mindre angreb med hjemmelavede bomber, hærværk og ildspåsættelser. BOPA var under besættelsestiden med en lille gruppe af aktive modstandsfolk i stand til at gennemføre adskillige store sabotageaktioner og henretterlser. BOPA stod bl.a. bag en af besættelsestidens største enkeltsabotager, sprængningen af radiofabrikken Torotor i Ordrup den 2. januar 1945. Sprængstoffet til aktionerne skaffede BOPA sig ved tyverier. De væbnede modstandsgrupperne blev organiseret i mindre delinger. BOPA bestod i gennemsnit af 5-6 grupper af 6-7 mand i hver. Der var derfor mange udskiftninger, de fleste var i det praktiske arbejde i ca. 3-4 måneder, hvorefter de måtte flygte til Sverige, hvis de ikke var arresteret eller dræbt. I løbet af krigen var der ca. 300 mand i BOPAs kampgrupper og sabotagegrupper. Ved siden af de egentlige kampgrupper blev der organiseret grupper, som stod for transport af våben/flygtninge og våbenopsamling. En af de mest kendte er Hvidstengruppen, som blev oprettet af Marius Fil i 1943 på opfordring af den jyske modstandsbevægelses leder Flemming Juncker, som samarbejde med SOE (Special Operations Executive) om opbygningen af den jyske modstandsbevægelse. SOE havde væsentlig indflydelse på opbygningen af den danske modstandsbevægelse og nedkastede allerede tidligt Engelske faldskærmssoldater over Danmark.