Glykogen og muskelarbejde

a. Figur 1 viser et udsnit af et glykogenmolekyle, hvor en forgrening er forstørret. Glykogen er et kulhydrat, som kemisk set er et polysakkerid, og det danner forgrenede kæder af glukosemolekyler som man kan se på figur 1. Mere præcist: glykogenen er opbygget som amylopektin med forgrenede glukosekæder, hvor forgreningerne ligger endnu tættere med en afstand på 8-12 glukosemolekyler mellem forgreningsstederne. Som man kan se på figur 1 er der et O som binder glukosemolekylerne sammen dette kaldes for en glykosidbinding. En glykosidbinding er en kovalent binding. For at danne en glykosidbinding mellem glukosemolekylerne i glykogen kræver det energi. Hele denne proces er beskrevet på figur 2 og den forløber således. Energien til glykosidbindingerne kommer fra ATP. For at tilføje et glukosemolekyle til et glykogenmolekyle, skal der først dannes aktiveret glukose i form af UDP – glukose. Herefter dannes dannes UDP på følgende måde: En fosfatgruppe flyttes fra ATP over på glukose, hvorved der dannes glukose-6-fosfat, der omlejres til glukose 1- fosfat. Glukose 1- fosfat reager med UTP, hvorved der dannes UDP – glukose og pyrofosfat: P - P. Glukosen fra UDP – glukose kan nu overføres til glykogen under dannelse af en glykosidbinding. Til at sætte et molekyle glukose på glykogen under dannelse af glykosidbindingen er der samlet brugt energi fra 2 ATP: et ATP til dannelse af glukose-6-fosfat og et til gendannelse af UTP fra UDP.