Lyv med måde: analyse af løgnens funktion og konsekvenser

Slår man ordet ”lyve” op i en nudansk ordborg, lyder betegnelsen således: ”med vilje ytre noget som ikke er sandt”. En betegnelse der fortæller om en side af en løgn, men er der andre? Hvorfor overhovedet ytre noget der ikke sandt? Det virker jo helt ulogisk, at svare usandt på noget med vilje, som man egentlig har en anden holdning til. Hvilke grunde er der til ikke og fortælle sandheden? Sandheden er jo det eneste rigtige, så det burde vel ikke være noget problem at fortælle den?

Tekster der omhandler emnet ”løgne” eller ”at lyve” er der mange af, tekster der forsøger at fastslå hvorfor vi lyver, og hvilke konsekvenser der er ved det, synspunkterne i flere af disse tekster er forskellige, men velargumenteret. I artiklen ”Med løg på” skrevet af Boline Skovly, bliver der fremlagt flere personers synspunkter på løgne. En af dem er Per Thomsens, som mener at vi lyver for at passe ind. Han fortæller at, vi lyver for ikke at ødelægge den sociale atmosfære. han mener den sociale atmosfære imellem folk, ødelægges hvis der opstår konflikter, og at disse konflikter ville opstå hvis vi altid fortalte sandheden. Han kommer med et eksempel, hvor løgnen sørge for at ingen konflikt opstår og den sociale atmosfære er god. I eksemplet får han en ualmindelig grim skjorte i det mest chokerende mønster af en bekendt, dog siger han ”tak” og ”hvor er den flot”, for ikke at såre personen. På denne måde mener Per Thomsen at løgne kan bruges til, at opretholde god social atmosfære og undgå konflikter, og på den måde være med til at gøre det muligt at passe ind. Kathrine Lilleør som er præst, med en ph.d. og tidligere medlem af Etisk Råd har også fremlagt sin holdning til emnet, hun mener at det er så afgjort forkert at lyve. Kathrine Lilleør mener det er forkert, da det som kristen, handler om at kunne tilgive hinanden, dette efterfølges med et eksempel. Eksemplet er en situation imellem mor og datter, i situationen har datteren ikke overholdt sin senge tid, men stikker bare moren en løgn, om hvornår hun gik i seng. I situationen mener Kathrine Lilleør, at datteren burde have fortalt det rigtige tidspunkt, da moren stadig ville have elsket hende, selvom hun havde gjort noget forkert. Kathrine Lilleør mener altså at lyve er forkert, og man i stedet bør søge om tilgivelse. I artiklen ”Blændværk” af Simon Bendtsen er der fokus på Bagger sagen, med henblik på sagens opstandelse og slutning. I artiklen er der inddraget flere personer til at kommentere på sagen, heriblandt professor Lars Bo Langsted fra Ålborg Universitet. Lars kommer med en generalisering af at når vi ser noget, der er for godt til at være sandt, så er det godt til at være sandt, men generaliseringen går ud på, at han ikke mener vi vil huske det ret længe. Lars mener at vi er for godtroende, i det at vi tror på, at alt hvad der foregår i denne verden er, som det ser ud, og at Bagger sagen er et pragende eksempel på at det ikke er, men at det er os almindelige borger, der er for godtroende. I artiklen fortælles der også om de uafklarede spørgsmål, der stadig står efter retssagen, statsadvokat Jens Madsen gør sig ingen forestilling om at hele sandheden kommer frem, men at han er godt tilfreds med, at manden er dømt.