Jeg har længe undret mig over, hvorfor det egentlig er så forkert at lyve? Jeg mener, det er jo blevet til en normal ting, der snart ligger i menneskets natur. Efter en del spekulation, stod det mig klart, hvorfor løgnen er fejlagtig. Jeg mener, at løgn er forkert, fordi det i sig selv er ondt at bryde sandheden. Jeg vil mene, at løgn er af det onde, fordi det fører til noget ondt. Jeg kan ikke komme i tanke om en situation, hvor løgnen ikke fører til, at man sårer en anden person. Ja selv hvis der er tale om livets små hvide løgne. Løgn kan både skade samfundet i sin helhed, men særligt ligger jeg vægt på det tillidsbånd man ødelægger ved at vælge løgnen som udvej. Man siger, at tillid er som et spejl, når først det er ødelagt, er det umuligt at få det til at blive helt igen.
Jeg kan huske fra da jeg var yngre, at jeg engang havde en legeaftale med en ven, men han sagde han ikke kunne være sammen med mig alligevel, fordi han skulle noget andet. Efter skole så jeg ham så på vej hjem til en anden klassekammerat fra klassen. Det var en løgn, der sat fast i mig længe, og gjorde, at jeg ikke følte mig god nok. Men selvom løgnen gør så ondt, så er det alligevel for mange blevet foretrukket at bruge løgnen fremfor at stå ved sandheden. Jeg kan huske, at jeg som barn gik rundt og løj om de mærkeligste ting, som fx. at fortælle mine venner at prisen på mine nye par sko, var et par hundrede kroner over den reelle pris. Jeg har oplevet at nogle mennesker kan være så gode til at lyve, at det til tider kan være svært at skelne mellem sandhed og løgn. Så hvem kan vi egentlig stole på? Naboen? Vennerne? Medierne? Et klart svar ville være ingen. Ingen udover en selv faktisk. For i dag er selv medierne blevet til noget man ikke kan ligge sin tillid til, da de - som alle andre, vælger at pynte nyheder med et ekstra twist af løgn, for at få flere læsere, eller tv-avisen viser billeder af en hændelse fra dens negative side, i stedet for at tage hele sandheden med.
Det er gratis at oprette en konto