1. Samfundet var delt op i de nedstående fem klasser. De fem klasser fungerede lidt ligesom et hierarki, og var delt op efter hvor meget magt, og jord man ejede.
Kongen
Adelsmænd
Godsejere
Bønder
Landarbejdere
Styreformen i Danmark havde siden 1660 været enevælde, hvilket betød, at landet udelukkende blev styret af kongen, og kongemagten gik i arv til kongens ældste søn. Det betød dog ikke, at kongens slægtninge, adelsmændene, og embedsmændene ikke havde noget at sige. Kongerne i 1700 tallet var meget svage, og embedsmændene kunne sagtens afpresse og snyde kongen, og dermed få fordele og indflydelse på hans valg. Kongen var den der vedtog lovene, lavede reformerne, og som skulle løse alle opgaverne. Men kongen kunne selvfølgelig ikke løse alle opgaver selv, så der var i København placeret centraladministrationen, som tog sig af nogle af kongens opgaver.
Hver landsby holdte når der var brug for det, et bystævne. Bystævnerne blev indkaldt og ledet af oldermanden. Oldermanden var blevet valgt af bønderne, men det betød ikke, at der var et demokrati, som der er i dag. Det var nemlig kun landsbyens bønder der deltog. Husmænd, daglejere, tjenestefolk og kvinder var ikke velkommen. Til bystævnerne blev der taget beslutninger og bl.a. hvilket arbejde der skulle laves i fællesskab, og andre forhold der havde at gøre, med livet i landsbyen.Mødestedet var ofte blot en kreds lavet af store sten som deltagerne sad på, mens den der havde ordet stod i midten
Det er gratis at oprette en konto