”I mine øjne forfalder Danmark”. Det er kronikkens første sætning. Ifølge forfatteren gælder det både indenfor: Sproget, kulturen, den almene dannelse og almindelig anstændighed med manerer. En ting han mener mangler er diskretion, hvilket, efter hans mening, nærmest ikke eksisterer hos de unge. Han bruger som eksempel, at han dagligt ser unge der larmer i S-togene, og som ikke viser den mindste respekt for deres medrejsende. Det mener han man kan beskylde de moderne talentshows for, da de unge der stiller op heller ikke har nogen diskretion, talentshowsene er nemlig meget underlagt ”se mig, se mig” ideen, som han kalder den. Han mener at et individ bør kende sine begrænsninger, og det er derfor usmageligt, at størstedelen af deltagerne i X-factor overhovedet stiller op.Ifølge ham, har de moderne talentshows sænket vores forståelse for, hvad der er godt og skidt, fordi de middelmådige deltagere er blevet rost til skyerne af professionelle dommere. Efter hans mening er det kun diverse dommere, tv-kanaler osv. vi kan beskylde for det. Han synes nemlig, at det er skidt man fra Danmarks Radios side af tænker mere på seertallene, end på befolkningen. Forfatteren mener, at man i bund og grund burde kalde talentshowsene ”krænkelseskritikken”, fordi man sviner dansk kultur til, og samtidig ikke viser stykkets komponist den rette respekt. Han mener der skal værre større konsekvenser, når de dårlige stiller op i talentshows, fordi mange får den tanke, at de er gode til noget, de ikke er, og det er i hans øjne trist. Forfatteren mener også det er slemt X-Faktor kun lægger fokus på populær musik. Han mener det er mediernes opgave, at oplyse befolkningen om kultur, naturvidenskab og nyheder. Han synes det er okay der er størst fokus på det befolkningen gerne vil se, men da Danmarks Radio er en statsejet virksomhed der skal leve uden reklamer, mener han man kan drage fordel af det og lægge vægt på mere kultur i en bredere forstand. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvordan den næste generation skal lære om kunst, når det eneste de ved er, at der er X-Faktor kl. otte på fredag. Han mener derfor det er en opgave der skal tilskrives de højkulturelle, så de kan præge samfundet og sprede skønhed.
Det er gratis at oprette en konto