Debat om dovenskab og motivation i gymnasiet

Inge Heise fastslår i et Interview i politiken, at gymnasierne er præget af ugidelighed og slaphed fra både elverne og lærernes side. Ifølge hende er det et problem, da en gymnasieuddannelse kræver, at man bruger tid, kræfter, koncentration og energi på at lære noget. Det er vigtigt, at man selv gøre en aktiv indsats, hvilket, som hun siger det, er ”utroligt umoderne i en tid, hvor man helst skal tage afsæt i sig selv og sine egne behov.” Inge Heise siger dog også, at det ikke er hele gymnasieungdommen, der har det på denne måde, men at det noget, der desværre fylder alt for meget i gymnasiet. Inge Heise mener, at de ugidelige elever, dem som ikke følger med eller laver lektier, burdesmides ud af gymnasierne. Desuden burde de lærere, der er udbrændte og ikke gider at interessersig for deres arbejde, fyres, for som hun siger ”Slapheden breder sig på begge sider af katederet” Dermed ikke sagt at den disciplinære terpeskole, hvor uddannelse bygger på tvang og ikke lyst, er vejen frem, tværtimod siger hun, at lærere skal turde være positive autoriteter, der stiller krav og træder i karakter overfor de unge.Både de dovne elever og de udbrændte lærer ødelægger det for de elever, som er meget engagerede i at få en god studentereksamen. Inge Heise understreger, at hun er meget indstillet på at bruge undervisningsformer som projektarbejde, gruppearbejde og gruppeeksamener, da det kan være til stor gavn for de aktive elever. Men hun mener derimod, at disse undervisningsformer ikke vil være til nogen gavn for de ugidelige elver, da hun fortæller, at de ikke deltager i gruppearbejdet, da de ikke har læst lektien, og hun mener, at den traditionelle klasseundervisning, hvor en lære gennemgår stoffet, sandsynligvis vil gavne de ugidelige elever mest. Inge Heise synes, at det er meget positivt, at der er flere færdige studenter end tidligere, men det betyder ikke, at alle skal have studenterhuen. Hun mener, at loven om at en elev kan flytte op i næste klasse, selvom en bunke lærer mener, at eleven ikke kan, er latterlig. ”Man gør de unge en bjørnetjeneste ved ikke at møde dem med krav. Det er synd, at de sidder der i tre år og får de der bittesmå fem-, seks- og syvtaller. De har det sgu' da dårligt. Det er en fantastisk selvværdsødelæggende oplevelse at være en dårlig elev i tre år.”Hendes løsning er, at man i stedet for at se viden og lærdom som noget utjekket og latterligt, bør det ses som noget tjekket. ”Det skal være moderne at knokle for at blive bedre, klogere og dygtigere,” siger hun. Inge Heise siger i interviewet, at gymnasieungdommen i dag i høj grad er præget af slaphed og ugidelighed, at størstedelen af eleverne ikke laver deres ting og dermed møder uforberedte op til timerne, hvilket forstyrrer undervisningen. Hun påstår, at det er utjekket at engagerer sig i skolen og tjekket at gøre lige hvad man har lyst til. Hun taler om en såkaldt lystkultur, hvor de unge alt for ofte spørger sig selv: ”Gider jeg, eller gider jeg ikke?”