Hvorfor tænker jeg altid på den samme person hver gang, jeg kommer ind af døren og ser de gule gummistøvler? Nu tænker jeg på det igen. Stranden. Sommeren. Varmen. Regnen. De gule gummistøvler. Drømme prinsen. Drømmelandet. Jeg mindes Første gang jeg så ham. Drømme prinsen.
Mine fantastiske veninder og jeg gik forbi den store statue nede på havnen. Vi havde haft en god dag. En fantastisk dag. Den havde været fuld af grin og useriøse samtaler. Intet kunne ødelægge mine veninder og jegs forhold. Jeg havde en brækket fod på det tidspunkt. Jeg blev hentet ved kiosken, og mine veninder skulle den anden vej, så vi splittede os op. Jeg gik alene ned mod kiosken, da jeg væltede over en kantsten med min ene krykke. En dreng tog fat i min arm og hjalp mig op. Han præsenterede sig selv. Vi kiggede hinanden i øjnene, men jeg slap hurtigt blikket. Han hjalp mig over til kiosken, og jeg gav ham mit nummer.
Jeg kan mærke min mund udvide sig til et smil. Hvor må jeg se dum ud lige nu. Står her og smiler for mig selv, som en eller anden tosse. Jeg sætter mig op ad væggen ved siden af gummistøvlerne og min mors høje støvletter.
Det er gratis at oprette en konto