Hvor stor en betydning har ens rødder for dannelsen af ens identitet? Er man evigt bunden til sit fædreland? ”Fædrelandssangen” er et digt skrevet af Henrik Nordbrandt, fra digtsamlingen ”Opbrud og Ankomster”, der er udgivet i 1974.
Digtet ”Fædrelandssang” er skrevet i førsteperson, og beskriver digterjegets forhold til Danmark og dét, at være dansk. Først i digtet skriver Henrik Nordbrandt: ”Jeg er Henrik Nordbrandt, født i Danmark, og danskeren Henrik Nordbrandt/er mig” (1-2). Her præsenterer han sig selv og danskeren Henrik Nordbrandt, som to forskellige identiteter, dog samlet i samme individ, og bekender sig dermed til at være dansker.I digtet bliver der dog ikke lagt noget synderligt ærværdigt eller godt, i dét, at være dansk, fordi Danmark følger med på slæb: ”og så længe vi to klynger os til hinanden/bærer vi dette forbandede sted mellem os som et fortærende skelet/der tynger os mere og mere, desto længere vi rejser bort.” (2-4). Det ”forbandede sted” er Danmark, og fremstår her, som en byrde både for Henrik Nordbrandt, men også for danskeren Henrik Nordbrandt. Det tyder på, at digteren har et ønske om, til en vis grad, at separere Danmark og danskeren Henrik Nordbrandt fra hinanden. Gemt i denne sætning er også en sammenligning: ”dette forbandede sted mellem os som et fortærende skelet”. Dét at Henrik Nordbrandt vælger, at sætte de to ord ”fortærende” og ”skelet” i sammenhæng, er specielt. Normalt ville man sige, at et skelet er fortæret, da der ikke findes mere kød tilbage på knoglerne, men her giver han os det modsatte indtryk. At de kommer slæbende på et fortærende skelet, der er som det forbandede sted – Danmark, tyder på at Danmark ikke kun er en byrde for dem, men også noget der fortærer og ødelægger dem. I digtet fremgår flere negativt ladede ord, som skaber en stemning af foragt. Det er ord som f.eks. ”mudder” (7), ”besk” (12) og ”dødningegrin” (13), som han alle sætter i forbindelse med ”det danske”, og Danmark.
Det er gratis at oprette en konto