Henrik Nordbrandt udgav i 1992 digtsamlingen Støvets tyngde, hvor i digtet Pak ikke din kuffert ud indgår. Digtet består af fem strofer, og de første fire har syv verselinjer. Strofe fem indeholder kun en verselinje. Dette digt er derfor mere fast end foregående digt. Hver strofe starter med befalingen: ”Pak ikke din kuffert ud,” og dernæst subjektets ide? om, hvad der kunne ske, hvis man gjorde det. Konsekvensen ved at åbne kufferten er, at man kunne komme til at fa? en følelse, som man associerer med noget rart. Digtet er lyrisk, da der ikke kan observeres noget kronologisk handlingsforløb. Der er ikke fokuseret på rim som mange andre digte er, rim er ellers en potentiel ting man tit bruger i digte. Men digtet hænger alligevel godt sammen uden, og har dermed ikke behov for rim. Rytmen som man kan se i hver strofe, starter ud med ” Pak ikke din kuffert ud! Som nærmest er en advarsel, hvor udråbstegnet i teksten får en til at tænke over hvorvidt der skal lægges tryk på ordene ved oplæsning af digtet. Dette gør meget ved rytmen og får læserene til at forstå hentydningen forskelligt, f.eks. real/billede plan.
Der er følelser og holdninger, som udtrykkes med et farverigt billedsprog. ”Pak ikke din kuffert ud” gentages og er derfor naturligvis vigtigt for digtet. Her har vi vores nøgleord og det er kufferten, der bliver omdrejningspunktet, og den bliver igen billede pa? ”en psykisk bagage”. Hvis kufferten åbnes, åbner man sin psyke for omverdenen, og der er mulighed for både gode og negative oplevelser og følelser, og dermed er der risiko for at blive mere sårbar. Hvis ens kuffert holdes lukket, forbliver sindet også? lukket, og muligheden for nye oplevelser forbliver derfor også? lukket. Fordelen ved en lukket kuffert er dog, at man ikke kan skades, mindes om noget man har lyst til at huske eller længes efter.
Det er gratis at oprette en konto