Utrolig mange unge mennesker bliver fanget af reality-programmer, og der i blandt hører jeg selv med. Reality-programmer kan bare et eller andet unikt, der fanger seernes interesse. Men hvorfor er det, at vi er så fascineret af reality-programmer? Hvad er det, som der er så interessant ved dem? Er det at se helt normale mennesker, som os selv, gøre sig til grin?
Et program som Paradise Hotel kan uden problemer chokere mig gang på gang. Programmets handling er egentlig kort fortalt sex på åben skærm, alkohol i alt for lange baner og blanke blondiner, som siger de dummeste ting. Nogle af deltagerne er virkelig dummere, end det burde være tilladt, men det er sjovt for Amalie Szigethy, som var med for nogle år tilbage, blev jo kendt på det. Lige efter hun tjekkede ud af Paradise Hotel, fik hun sit helt eget program kaldet: ”Amalies Verden”, som faktisk oven i købet blev en stor succes i flere omgange, og der kom 3-4 sæsoner af det.
Jeg synes da, det er lidt vildt at tænke på, at bare fordi man siger nogle dumme ting på åben skærm foran hele Danmark, får man straks et tilbud om sit helt eget tv-program. Men alligevel, Amalie må da kunne et eller andet, siden hun har lavet flere sæsoner af det samme program. Det kan godt være, hun er dum at høre på, men det er til gengæld superunderholdende, synes folk.
Det er gratis at oprette en konto