Kammeratopfostring har været og bliver stadig brugt på adskillige kostskoler, bl.a i filmen Ondskab og på Herlufsholm, som der bliver beskrevet af Kasper Hansen i Forbrydelsens kim.
Bliver eleverne ydmyget, slået og kørt på psykisk, fordi det bygger karakter? Kan det besvises, at det overhovedet har en god virkning på dem og er der en linje mellem den form for opdragelse og ondskab eller går det ud i et?
Magt i de forkerte hænder
På kostskoler er det normalt at have præfekter til at straffe og opdrage de mindre elever. Såkaldt kammeratopfostring. Dog er der en stor forskel på at opdrage som man gør og som der anses for at være normalt i Danmark, til hvad man mener er korrekt i disse små fælleskaber/samfund. Der jo nærmest er tale om vedrørende kostskoler. Noget af det, som jeg så ikke kan lade være med at undre mig over, er at man sætter børn til at stå for de andres opdragelse. Det er da de voksenes job. Det er helt forkert at sætte nogle, med helt andre moraler og erfarninger end de voksne til at afstraffe andre børn. Der mener jeg, at der er tale om magt i de forkerte hænder. Børn og unge har nemt ved at misbruge den magt de får tildelt, og jeg ved da også at det er der mange lærere, der sikkert også gør, men at give den videre til eleverne gør det i hvert fald ikke bedre. F. eks kan præfekterne kede sig så meget at det går udover de andre. De finder på små ting eleverne gør, så de kan straffe dem. ”Kedsomhed bygger karakter”, som Kasper Hansen så fint beskiver i Forbrydelsens kim. Udover det er det også bevist at børn tit holder andre udenfor, eller er med til at presse andre til ting(gruppepres), og hvis man ikke er accepteret bliver man tit hånet og der kan snakkes om direkte mobberi. Så allerede der er der noget galt med Kammeratopfostrning.
Det er gratis at oprette en konto