De flyder alle mulige steder og mangler alle mulige andre steder. De skide dejlige, lorte penge. Penge, cash, benjamins, skejsere. All the same. Nødvendige i vores moderne liv, i alle verdensdele. Om du så næsten ingen har, eller har for mange, så er de uundværlige for os alle. Nogle steder i verden har man ikke særlig mange penge, u-lande kalder vi det, så de bytter også ofte ting i stedet for penge med hinanden. Men det er vel stadig en handel, som hvis penge havde indgået i det, ikke? Nødvendige. Folk vil slå ihjel for penge. For meget af vores tilværelse drejer sig om disse skinnende mønter og krøllede sedler med tal på.
Jeg har nu op til flere gange læst ”Den Lille Prins” skrevet af Antoine De Saint-Exupéry. En vigtig bog har jeg altid fået af vide. Og en fantastisk bog. Hvis man kender bogen, husker man helt sikkert også kapitlet med forretningsmanden, da den lille prins kommer til forretningsmandens planet, er han så optaget af sit tælleri at han ikke engang ser op på ham. Han fortæller flere gange den lille prins, under hans korte ophold, at han er alvorsmand og ikke har tid til noget som helst. Og hvad ejer han? Han har bildt sig selv ind, at han ejer alle stjerner.
Det er gratis at oprette en konto