Når fuglene kommer hen til mig, efter dagevis på træk, banker mit hjerte, mine kinder bliver røde, og jeg bliver glad - det er forår!Men når fuglene flyver på træk, bliver jeg bleg og føler mig ensom. Alting bliver gråt og sort, og jeg bliver trist – det er vinter!Hvis jeg var en fugl, kunne jeg svæve højt over jorden, jeg kunne betragte hverdagens hændelser, og måske ville jeg få et helt andet syn på dem. Fuglene er frie, de kan gå, og flyve når det passer dem, intet kan stoppe dem, de kan det umulige – flyve!Hør den lille stær, den er - åh, så fornøjet.Morgen klokken ringer, og marken står i damp.Nylig er den vågnet, men altid i tøjet,aldrig skal den sæbes og vaskes med en svamp.Den har hverken hat eller sløjfer og kjole,ingen fine støvler, der først skal pudses a'.Den har ingen lektier, skal aldrig i skole,Den kan gå og fløjte den hele lange dag.Når jeg tænker på fugle, vinter, farverne grå og sort, tænker jeg også på ”Hør den lille stær”, skrevet af Harald Alfred Bergstedt. Den lille stær har intet besvær i livet, den kan gå og fløjte den hele lange dag. Den lever i nuet.Tit drømmer jeg, at jeg flyver. Jeg flyver væk fra hverdagens besværligheder og, livet er en leg. Jeg drømmer også, at jeg er en superhelt, og at jeg kan klare alt og alle og skabe fred på jorden. Men pludselig vågner jeg op og tænker: jeg har prøvet det umulige, jeg har prøvet at være fuldkommen perfekt og fri. Men alligevel er jeg ikke glad, jeg føler mig tom indeni, og måske lidt trist. Noget er galt.Jeg tænker mig godt om, og jeg tænker, på hvordan jeg ville have det med mig selv, hvis jeg var fuldkommen perfekt. Jeg tænker på, om jeg kunne se mig selv flyve rundt dagen lang, og leve i nuet, og ikke bekymre mig om nogen ting. Nej, dette er alligevel ikke den perfekte verden for mig. Hvis jeg levede i nuet, og ikke bekymrede mig for hverdagens hændelser og var fudlkommen perfekt, så ville jeg helt sikkert ikke have det godt med mig selv. Årsagen er, at jeg mener, der skal være en mening med livet, og det er der ikke, hvis alt er fuldkommen perfekt. Der bliver kun mening med livet, hvis man møder udfordringer, som kræver handling og stillingtagen. Uden problemer vil jeg ikke opleve nye spændende ting, og jeg vil ikke kunne skelne mellem det gode og det onde. Jeg mener ikke, at vi kun skal leve i nuet, vi skal prøve at tænke tilbage til fortidens hændelser, så vi ikke glemmer dem. Vi skal lære af det, der er sket tilbage i historien, vi skal passe på, at det dårlige ikke får lov til at gentage sig. Nutidens mennesker skal tage det bedste fra fortiden og bruge det til at forbedre nutiden, så alle. Også himlens fugle – kan få en god fremtid.Alligevel tænker jeg på, hvor ensformigt fuglene må have det, da de ”bare” flyver til et varmere klima, når det bliver for koldt i danmark.Vi mennesker er meget svære at gøre tilfredse. Om vinteren vil vi have sol og sommer, og om sommeren vil vi have vinter og kulde. Hvis det var sommer hele året rundt, så ville vi også begynde at få et ensformigt liv, vi ville have det ligesom fuglene – vi ville ikke få nogen forandringer.*
Det er gratis at oprette en konto