Endelig ligger jeg ned på min seng, med hovedet på puden, og dynen over min krop, efter en lang dag føler jeg endelig ro i min krop. Om jeg ligger på siden, ryggen, eller på maven gør det ingen forskel. Tankerne flyver afsted. Frem og tilbage rundt i verden. Til de kolde lande og derefter til de varme lande. Jeg kan næsten mærke sommerfuglene i maven. Det er den bedste følelse.
Jeg tænker stort og småt, skønt og trist alt på en gang, men det er som om det kommer i en bestemt rækkefølge. Jeg kan ikke selv kontrollere det, det kommer bare af sig selv. ligesom en serie med mange episoder. Min fantasi er slubbet løs, der er ikke en bestemt grænse hvor den stopper, den flyver bare afsted ud i det blå. På det her tidspunkt er jeg væk, slubbet løs ude i det blå, er jeg i min egen verden. Lige så snart tankerne er gået i gang, er det nærmest umuligt at stoppe igen. Jeg tænker ikke over hvorfor jeg tænker, det kommer bare af sig selv.
Jeg ligger her i flere timer, og ikke kan falde i søvn, så undrer jeg mig lidt over, om jeg er den eneste der ligger og tænker, eller om der er andre som ligger og tænker. Der er 7 milliarder mennesker i verden, og halvdelen af dem skal til at sove. Jeg er sikkert ikke den eneste der tænker på min hverdag, fremtid, og i det hele taget mit liv. Så de må da også tænke på deres hverdag, fremtid, og i hele taget deres liv. Jeg kommer til at tænke på alt muligt, hvis der er noget jeg glæder mig til næste dag eller, hvis jeg skal noget om flere måneder.
Det er gratis at oprette en konto