Forfatteren Søren Ulrik Thomsen har i sit digt brugt billedsprog, hvilket har betydning for
Ens forståelse af digtet. Det er en svær tekst, fordi den i første omgang ikke lige er til at
forstå. Man bliver derfor nød til at indstille ens forståelse til det dybere.
Når jeg læser digtet, sætter det gang i en masse forskellige tanker hos mig. Mit liv er blevet
for stort, og jeg er blevet for lille. For lille til at klare alle de ting, som er proppet ind i min
hverdag. Jeg føler tidspres og sommetider stres. Tiden er for knap, og tingene er som
rummet, de fortsætter til det uendelige.
Alting er for overvældende nogle gange, jeg kan ikke længere følge med. Alle de krav der
dagligt bliver stillet om det perfekte, men jeg tror ikke på, at vi nogensinde vil opnår det
perfekte. Den største følelse i digtet er ensomheden man mærker det med det samme
Man begynder at læse. Hos mig trænger følelsen stærkere igennem, fordi der ikke en
Eneste gang er nævnt en anden person. Dette giver mig et indtryk af, at personen i digtet
mangler tryghed og nærvær fra andre mennesker.
Larmen fra gaden overdøver alt. Lydene blokerer for minderne, jeg ændrer
Det er gratis at oprette en konto