Pigen der ville elskes

Det den 21/8 Jeg er lige vågnet med den samme drøm igen om ham, han har været i mit hovedet alle ugerne, han har gjort noget specielt ved mig. Jeg kan slet ikke stoppe med at tænke på ham, hvor glad han gjorde mig. Han er en af de smukkeste mennesker jeg har mødt, han gjorde mig virkelig lykkelig. Der er nu gået fire uger, men mindet om ham er der stadig, mindet gør mig så lykkelig. Det var en varm sommerdag, hvor jeg havde forventet at ligge i sengen hele dagen og skamme mig, som jeg plejer. Min far havde dog andre planer, han syntes at jeg skulle ud og gå, men jeg har ikke lyst til at gå, hvordan kunne jeg ha´ lyst til at gå med sådan en fod? Hele dagen prøvede min far at lokke mig ud, jeg forstår dog godt nu hvorfor han ville ha´ mig ud, men for de fire uger siden havde jeg ingen ide, udover at han ville håne mig, vise monsteret til verden, så jeg besluttede at det skulle være ende på mit eget liv, hvis ikke engang min far kunne elske mig, hvem kunne så? Da jeg begyndte at gå, var det som om hele verden grinede af mig, jeg tænkte tilbage på alle de minder om folk der mobbede mig begrund af min fod, jeg fik mere og mere had til alle, så jeg sagde til mig selv at det snart skulle være, jeg sagde til min far den aften at han bare skulle gå videre, at jeg lige skulle hvile mig på bænken Jeg satte mig på bænken, for at samle mod, men med et da jeg skulle til at rejse mig op, så jeg den smukke udsigt. Jeg blev helt forslået og faldt tilbage på bænken, det smukke krystalblå hav med de mest fantastiske hvide skibe jeg nogensinde havde set, fuglene der begyndte at synge så smukt, dyrene der kom frem fra deres skjul, også stoppede det hele, det var som om verden gik i stå i de sekunder, ligesom når maleren stopper med at male på sit maleri for at betragte hans eget mester værk, som om at verden endelig var i harmoni, jeg havde aldrig oplevet noget lignede, men med et startede det hele igen. Jeg gled forbavset mine øjne den aften, jeg troede virkelig at gud havde vist mig lyset, men med et kiggede jeg på skyerne, i skyerne så jeg mange billeder af mennesker med gode liv, mennesker med store familier med elskede venner, med de smukkeste kroppe! Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne klarer mere, jeg forstod ikke hvorfor gud ville gøre sådan noget mod mennesker, jeg vidste godt hvorfor jeg var kommet, jeg vidste at snart ville det hele været slut, snart ville jeg ikke skulle græde hver eneste nat mere! Jeg skulle lige til at rejse mig op for at ende det, for at komme i paradis, da jeg hørte en person bag mig, min første tanke var at det var min far, men han var jo gået langt væk, men alligevel kunne jeg ikke nænne at lade personen bag mig, se mig begå selvmord, så jeg valgte at blive siddende igen.