Analyse af 'Den kroniske uskyld' og sammenligning med romanen

Den kroniske uskyld er en dansk film fra 1985, som er skrevet og instrueret af Edward Flemming efter ungdomsromanen af Klaus Rifbjerg fra 1958.

Filmen handler om de to bedste venner Janus og Tore. De er altid sammen, som er de to stykker gaffatape, der ikke kan skilles ad.

Tore er skolens populære dreng, som alle elsker, og alle vil være sammen med. Derfor er han også for Janus et stort forbillede og idol. Janus er taknemlig for at være gode venner med Tore, og han har slet ikke noget imod at blive betragtet som Tores hofnar af de andre elever på deres skole.

Men en dag sker der en stor forandring i de to bedste venners forhold. Tore forelsker sig i den yndige og skønne Helle, som er gammelsproglig på gymnasiet.

Helle og Tore bliver hurtigt kærester, og det medfører automatisk at Tore og Janus får mindre og mindre tid sammen, og når de så alle tre er sammen, føler Janus sig nemt som tredjehjul. Igennem hele filmen bærer Janus konstant på en stor jalousi både til Tore men også til Helle. Han ville ønske at det var ham der var kærester med Helle, og at han havde Tore for sig selv ligesom i de gode gamle dage.