Under besættelsen af Danmark under 2. Verdenskrig, var der en lille del af danskerne, der satte sig op imod den tyske besættelsesmagt og den danske samarbejdsregering. Modstandsbevægelsen var et civilt modsvar, der til dels var hjulpet af det engelske militær, som skaffede dem våben via luftfartøjer.
Bevægelsen startede som en lille gruppe, men blev efterhånden større som årene gik. Faktisk var der også en del unge drenge som især i de første besættelsesår, begyndte at lave ’drengestreger’ mod besættelsesmagten, men det blev ofte udviklet, og gik hen og blev sabotage, som blev straffet hårdt, hvis det blev opdaget. Drengestregerne gik blandt andet ud på at klippe telefonledninger over, lave graffiti med antityske slagsord, at ødelægge tyske vejskilte og småtyverier.
Arbejdet i bevægelsen gik for det meste ud på sabotage, at ødelægge jernbaner, så tog med tysk materiale ikke kunne transporteres, udgivelse af illegale blade (først bladet, ”Folket”, og senere hen bladet, ”Budstikken”), illegale ruter til Sverige, ulovlige radioforbindelser til England og Sverige, drab eller henrettelse af stikkere osv.
Både de danske og tyske myndigheder bekæmpede modstandsbevægelsen, hvor nogle af medlemmerne blev overført til tyske koncentrationslejre. Omkring 20.000 danskere flygtede til Sverige under besættelsen, mens få nåede helt til England, hvor de kom i tjeneste ved de allierede.
Det er gratis at oprette en konto