Analyse af Kongekabale: magt og medier i politik

Der findes 3 former for magt. Vi har den direkte – indirekte og den bevidstheds - kontrollerende magt.

Direkte magt kan foregå således, at f.eks. politikere kan få journalister/medierne til, at gøre, sige eller udføre noget, som de normalt ikke ville have gjort hvis politikeren selv ikke havde været til stede. Journalisten/medierne vil i dette tilfælde være bevidst om politikerens magtudøvelse. Hvis journalisten/medierne af en grund vælger ikke, at adlyde politikeren, vil politikeren sanktionere dvs. at der vil opstå konsekvenser for journalisten/medierne. Denne sanktion kan dog både være positiv og negativ. Dette kan også gå den anden vej rundt, da medierne har en stor del af magten. De vælger hvordan politikerne skal fremstå i medierne. De kan manipulere, vende og dreje det politikere har udtalt sig om. Det kan enten være positivt for en politikker – eller negativt. Derfor er politikere meget bevidste og diskrete omkring hvad og hvordan de udtaler sig.

I den indirekte magt vil begge parter ligeledes være bevidste om magtudøvelse. Når der f.eks. bliver holdt et møde som der ofte bliver gjort i Folketinget, er politikerne bevidste om den magtudøvelse der er. Statsministeren har magten til at vælge hvad der skal – og ikke skal på den politiske dagsorden. Således har Statsministeren den indirekte magt.