Malene kom slentrende hen ad gaden. Hun gik langsomt og betragtede trafikken. Det var forår, solen tittede frem bag skyerne og varmede dejligt på ryggen. Hun stak højre hånd i jakkelommen efter pakken med tyggegummi, men mærker i stedet et stykke papir. Det undrede hende, så hun tog papiret og kiggede nærmere på det. Åh-ja sedlen. Hun havde lykkeligt glemt om den seddel indtil nu. Hun gik tilbage af den vej hun kom fra. Hun endte oppe foran sin ekskærestes lejelighed. Gik op foran hans hoveddør gjorde hun. Først stod hun bare og kikkede, men så løftede hun hånden for at banke på, men sank den hurtigt igen.
Hun gik hjem og slappede af. Den der seddel blev ved med at dukke op i hendes tanker lige meget hvad hun tænkte på. Hunden Max, som var hendes kæledyr, sad og kikkede på hende. Malene var den slags dame som har let ved tåre så derfor satte hun sig til at græde. Så derfor var det ikke helt unaturligt for hende at græde lidt nu. Hun kunne bare ikke glemme den seddel nu. Næste dag tog hun ned til en veninde og talte med hende om sit problem med sin ekskæreste. Ekskæresten skulle have besked besluttede de. Malene tog ned til Ekskæresten og fortalte hvordan hun havde det med der kun lå en seddel da han forlod hende. Oppe foran hoveddøren prøver hun igen, hun løfter armen, denne gang lykkes det hende at banke på. Hjertet galoperer af sted da han åbner døren. ”Hej Malene, hvad laver du her?” Spørg Ekskæresten ”Jeg er her for at høre hvorfor du kun sendte et brev” Siger Malene ”Jeg var bange for hvordan du ville reagere hvis jeg sagde det til dig om morgen, men jeg har fortrudt siden den dag” Siger manden trist ”Jeg blev noget ked af det da jeg læste det” Malene begynder at få tåre i øjne ”Jeg var dum… Skal vi ikke prøve igen Malene?” Manden prøver at smile til Malene ”Jeg ved ikke rigtigt… Jeg vil helst ikke såres igen” Malene kikker bare ned i jorden ”Jeg lover dig ikke at såre dig igen”
Det er gratis at oprette en konto