Når det er blevet helt mørkt og stjernerne begynder at lyse klart på himlen, månen rejser sig og lyser himlen op. Tankerne dukker op i hovedet. Hvem er jeg? Er der mon nogen deroppe der passer godt på mig? Hvad har alle de gange jeg har sagt ja eller nej betydet? Siger et billede virkelig mere end tusinde ord? Lige netop den her aften, hvor jeg ligger under dynen og skal til at skrive min stil, kommer alting i hele verden op i hovedet på mig. Gad vide hvor mit sind ville være, hvis ikke jeg var født. Hvor ville disse tanker så være henne? Ville min sjæl være et andet sted eller vil den overhovedet være her? Kan man virkelig mærke, når man er sammen med den eneste ene? Min eks kæreste skrev “du den eneste ene”, men det passer jo ikke. Livet går videre og man finder en anden, og ender med at blive lykkelig med ham eller hende, måske. Da jeg var mindre havde jeg en forfærdelig mørkerad, jeg lå om natten klemt helt ind til vægen, dynen dækkede mig helt og jeg kunne kun kigge ind i væggen. Jeg var bange for hvad der ville møde mit blik hvis jeg kiggede rundt i værelset, måske der var et mærkeligt væsen under dynen? Jeg gik tit ind til mine forældre og sov om natten, der inde var jeg tryk og i sikkerhed. Det er jo egentlig ret dumt for der var jo ligeså mørkt der inde som på mit ejet værelse, men det må vel have været tanken om at ens forældre kunne tage sig af alle de skræmmende ting der måske, måske ikke, var til stede. Nu inhalerer jeg kun de gode minder når mørket falder på?men i længden giver det næppe bedre lys,?ikke mere end en løgnagtig spare pære der tænde meget langsomt og lyser meget svagt, den giver ikke den same trykhed som en almindelig pære der giver ordentlig lys når man tænder for den.
Det er gratis at oprette en konto