Der går mange tanker igennem hovedet på en, når jeg ligger i min seng og skal til at sove, det kan være aftenens kamp eller træning, det kan være skolen og lektier, eller det kan være noget sjovt, man så på vej hjem. Jeg kan faktisk tænke på alle mulige ting, inden jeg skal sove. Jeg tænker nogle gange på, hvordan dagens kamp var, om hvordan jeg selv spillede, og om hvordan andre på holdet spillede. Gad vide om de professionelle sportsfolk tænker på det samme, eller om de bare tænker på noget andet. Det kan være, at de i deres fritid slet ikke tænker på deres sport, og bare lever et helt normalt liv og bare opfatter deres sport, som et almindeligt job. Jeg tænker også nogle gange på, hvordan det er at være professionel, det må være fedt at tjene penge på det man bedst kan lide at lave, men det må også være træls, at blive genkendt ude i byen fx. hvis man er ude at spise, sammen med sine venner eller familie.
Før jeg sover, tænker jeg også på noget andet, det kan være ting som hvor man kommer hen når man dør? og om der er en Gud, der sidder i himlen og kigger ned på en? Det er selvfølgelig nogle spørgsmål, man aldrig kan få svar på men det er også spørgsmål, der kan sætte mange tanker i gang oppe i mit hoved.
Det er gratis at oprette en konto