Doping er et fænomen, der forekommer i sport, med det formål at forbedre idrætsudøverens præstationer. Udtrykket anvendes både om præstationsfremmende stoffer og anvendelse af præstationsfremmende stoffer. Doping forekommer på to områder: den organiserede sportsverden og motions/fitness-området. I tilknytning hertil er der set en opblomstring af kriminelle aktiviteter med fremstilling og kanalisering af doping til misbrugerne.
Idrætsudøvere har med stor sandsynlighed dopet sig lige så længe, som der har været konkurrencer i idræt, men i det 20. århundrede og især i den sidste tredjedel heraf er der kommet større og større fokus på fænomenet. Dette er sket i takt med, at idræt er blevet mere og mere kommerciel, og samtidig er der set en række tilfælde, hvor anvendelsen af doping er gået galt for idrætsudøvere, i de værste tilfælde med døden som følge. Samtidig er der specielt via fitness-centre udviklet en kropskultur, der medfører brug af doping kaldet motionsdoping. Andre nye termer er introduceret i den offentlige debat, senestgendoping og mikrodoping.
Doping er ved årtusindskiftet især udbredt i sportsgrene, hvor der stilles store individuelle fysiske krav til især kraft og/eller udholdenhed, så som skisport (specielt langrend),cykelsport, atletik og vægtløftning, men det forekommer i princippet i alle sportsgrene, selv i golf. I hestesport har der været flere tilfælde af doping af hestene ved blandt andet de seneste to olympiske lege[1]. Derfor er der på verdensplan og på tværs af sportsgrene vedtaget en række regler med henblik på at bekæmpe dopingen. World Anti-Doping Agency (WADA) er blevet oprettet med henblik på koordinering af indsatsen, og organisationen fungerer dels som autoritet i forhold til vedtagelsen af listen over forbudte stoffer, dels som kontrolorgan, der søger at foretage så mange kontroller af udøvere som muligt, såvel i trænings- som i konkurrencesituationer.
Det er gratis at oprette en konto