Løftet ramte hende som en hammer. Hun havde lovet af passe sin søsters datter Cecilia. Julie løftede sit fugtige ansigt fra puden og så på uret, der stod ved siden af hendes seng. Hold da op, klokken var 10. om cirka en time ville Lis og Helmuth komme med Cecilia. Cecilia skulle være hos hende lige til søndag aften. Halvanden døgn, hvor hun, Julie, var nød til at skjule, at hun aftenen i forvejen havde fået sit hjerte knust. Jeg kan ikke gøre det, tænkte hun, da hun svingede benene ud på gulvet, men allerede før de nøgne fødder ramte gulvbrædderne, viste hun, at hun var nød til det. Hun kunne ikke svigte Lis en time før hun og Helmuth skulle til bryllup i den anden ende af landet. Bryllup. Bare tanken om, at en anden ung kvinde i dag skulle giftes, fik nye tårer til at vælde op i Julies blå øjne. Hun tvang dem tilbage og skyndte sig ud på badeværelset. Da hun stod med ansigtet vendt op mod bruserens varme stråler, så hun ham for sig. Martin, som aftenen i forvejen havde fortalt hende, at han var faldet for en anden. Martin, som hun havde været kæreste med i 2 år, og som hun regnede med, hun snart skulle flytte sammen med. havde hun slet ikke set det komme? Han havde ændret sig det sidste stykke tid, men når hun havde spurgt, om der var noget i vejen, havde han rystet på hoved og fortalt, at han havde travlt på jobbet. Hun havde troet på ham. Hun havde glædet sig til at få besøg af seksårige Cecilia, hun havde planlagt, at de skulle i zoo og måske også en tur i biografen. Hun havde set frem til at skulle gå og ’’lege’’ far, mor og børn, men nu… hun slugte den klump, der igen satte sig fast i halsen. Hun havde ikke tid til at græde nu. Om lidt ville de ringe på døren, og Cecilia ville komme farende ind. Hun ville slå armende om Julies hals og spørge, hvad de skulle lave, om de skulle lave noget spændene eller bare hygge sig. På et tidspunkt ville hun også spørge efter Martin. Cecilia var vild med Martin. Slap nu af, bare tag det roligt, hviskede Julie for sig selv, da hun hurtigt krøb i et par cowboybukser og den rødternede skjorte. Hun snoede det våde hår i en knude og satte den fast med et spænde. Så kom hun til ansigtet. Ville hun kunne skjule, hvad der var sket? Hun så sig i spejlet. Øjnene var røde og hævede, næsen blank og det var, som om Martins farvel havde trukket alt ud af huden. I hvert fald var hun bleg og helt uden den indre glød, der plejede at give hendes kinder farve. I stedet var de fugtige. Det var da også bare typisk, at hun havde sovet for længe. Hun havde faktisk slet ikke troet, det ville være muligt at falde i søvn. Hver gang søvnen havde været på nippet til at tage hende i sin favn, havde hun set hans ansigt for sig. Hun havde set hans øjne, som de havde set ud, dengang det var hende, han ønskede at være sammen med, og hun havde set den ligegyldighed, der siden var dukket op. Smerten og følelsen af, at hun ikke var noget værd, havde igen gjort hendes kinder fugtige. Sidst, hun havde set på klokken, havde den været lidt over 5. Hun plaskede koldt vand i ansigtet og lagde en kold klud over øjnene i et forfængeligt håb om, at den ville få hævelsen til at falde. En halv time senere så hun lidt bedre ud, men sporene efter en søvnløs nat kunne stadig ses i hendes ansigt. Efter endnu et kvarter ringede det på døren nede på gaden. Tænk, hvis det nu var Martin, hvis han fortæller mig, at det hele er en stor misforståelse. Tanken gav hendes stemme lidt liv, da hun i dørtelefonen spurgte, hvem det var.
Det er gratis at oprette en konto