Berettermodellen viser, hvordan en fortælling bliver fortalt og stiger i spænding. Berettermodellen er en analysemodel, man anvender på noveller, romaner og film Modellen er en god måde at få styr på, hvordan spændingen i et normalt handlingsforløb er bygget op omkring hændelser.
Anslag
Berettermodellen starter med anslag som er det appetitvækkeren, den del som skal sørge for at seeren ser videre, og som anslår filmens tema, stemning og stil.
Derefter kommer præsentationen, som præsenterer personer, relationer, miljø og konflikter. Det er her seerne bliver engageret i filmens konflikter.
Uddybning:
Her bliver tingene uddybet mere så seerne kommer endnu mere ind i konflikter osv.
Point of no return:
Det er her historien når det punkt hvor hovedpersonen sættes i en situation som skal løses og hvorfra der ikke er nogen vej tilbage, og så vil seerne se filmen til ende, for at se hvad der videre sker.
Konfliktoptrapning:
Derfra kommer hovedpersonen videre ind mod målet og ryger ind i nogen forhindringer og spændingen stiger.
Klimaks:
Det er her filmens højdepunkt ligger, der hvor den afgørende konflikt skal løses, og modstand konfronteres og konflikten løses. Uanset om filmen ender positivt eller negativt vil det afgøres på dette tidspunkt.
Udtoning:
Efter klimaks stilner spændingen og filmen ender. Udtoningen er vigtig fordi det er her for seerne får en sidste mulighed for at identificere sig med personer og leve sig ind i tingene i filmen.
Det er gratis at oprette en konto