Mod og dumdristighed

Kasper går ud på isen, han falder igennem. Emma skynder sig ud efter ham, hun går ud på isen, og får han reddet op af det kolde vand.

Da Kasper går ud på isen, er det dumdristighed. Hvorfor? Inderst inde ved Kasper hvad konsekvenserne er, han ved, at han kan gå igennem, men alligevel går han ud på isen. Emma redder Kasper op af det kolde vand. Det er en reaktion. Det eneste hun tænker på i det øjeblik, er at få Kasper op. Når hun så har fået Kasper op, og tænkt det igennem, ved hun sikkert, at hun har udvist mod. Og hvis der var nogle tilstede, ville de sikkert også tænke, at den pige udviste mod.

Kasper har ikke tænkt, at det var dumdristigt, men han har bare været nysgerrig, og har ikke tænkt det ordenligt igennem. Emma tænkte ikke over det, hun skulle til at gøre det ekstraordinære, hun skulle til at redde ham op af det kolde vand.

Mod behøver ikke være noget heltemodigt, det kan også være noget almindeligt i dagligdagen, for eksempel at fortælle en dreng/pige at man synes, personen er sød, eller fortælle sine forældre om en fejl man har begået og bede dem om hjælp. Mens dumdristighed er for eksempel, at overvurdere sine egne evner, og dermed komme galt afsted. Ligesom da Kasper går ud på isen, eller for eksempel hvis man hopper ud fra 1. sal. De to ting hænger meget sammen, for næsten alle gange en person gør noget dumdristigt, er der en, der er skal vise mod.