Spytamylase: enzymers temperaturafhængighed

Et forsøg der illustrerer enzymers temperaturafhængighed

Indholdsfortegnelse

Formål

Teori

Hypotese

Materialeliste

Fremgangsmåde

A. Fremstilling af spytopløsning

B. Prøve for farvereaktion

C. Prøve for enzymaktivitet

Del 1: spytopløsning og stivelsesopløsning

Del 2: opvarmet spytopløsning og stivelsesopløsning

Resultater

B. Prøve for farvereaktion

C. Prøve for enzymaktivitet. Del 1- spytopløsning og stilvelsesopløsning:

C. prøve for enzymaktivitet. Del 2 Opvarmet spytopløsning og stivelsesopløsning

Beregninger

Diskussion, fejlkilder og usikkerhed

Konklusion

Kilder

Formål

Formålet med dette forsøg er at illustrere enzymers temperaturafhængighed. Dette gøres ved at undersøge fordøjelsesenzymet spytamylases nedbrydning af stivelse.

Teori

Stivelse er et kulhydrat opbygget af flere hundrede glukosemolekyler i lange kæder, og det udgør langt størstedelen af kulhydraterne i vores kost. Amylase er et enzym som kan spalte stivelse til maltose, som blot består af to glukosemolekyler.

Enzymer er det samme som proteiner, hvis funktion er at styre og regulere omtrent alle de kemiske processor i kroppen, hvorfor enzymer er i stand til at reagere med andre stoffer. I den kemiske reaktion mellem et reaktionsstof og et enzym forandres reaktionsstoffets kemiske struktur mens enzymet forbliver uændret og derfor er genbrugeligt. Enzymet er en katalysator, som øger hastigheden hvorved stofskifteprocesserne sker. Når den rette temperatur, pH-værdi og den stofkoncentration der er til stede i cellerne passer sammen, vil de fleste kemiske processer kunne foregå af sig selv, men vil gå langsomt uden enzymer.