Tabel 1 viser sammenhængen mellem antal års skolegang og forventet levealder af udvalgte lande i 2017. Antal års skolegang er sat som den uafhængige variabel, hvor den forventet levealder er sat som den afhængige variabel. Det fremgår af tabellen, at der er en positiv korrelation mellem antal års skolegang og forventet levealder. Hvilket betyder at antal års skolegang påvirker den forventede alder. Dette fremgår også af det positive fortegn på hældningen til regressionslinjen. Figurens datapunkter har en spredning omkring tidslinjen, hvilket også bliver betegnet som cigarformet, da R er mere tæt på 1 end 0. Modellen har en R2-værdi på 0,63%, hvilket betyder at 63% af variationen i forventet levealder kan forklares ud fra antal års skolegang. Restvariationen på 37% kan tabellen ikke forklare - de kan skyldes andre ukendte variable eller tilfældige variationer. Det fremgår af regressionsligningen (y = 1,8529x + 56,697), at den givende funktion er 1,85, hvilket betyder at stigningen i antal års skolegang, forbindes med stigningen i levealderen, plus hvis man går et år mere i skole, så vil der ske en stigning af den forventede levealder med 1,85 år. En mere substantiel forklaring på den tendens, vi ser på tabellen, kan lyde at lande med en god samfundsudvikling, hurtigt kan opbygge en velfungerende velfærdsstat. Det er lande som Danmark, Storbritannien, Frankrig og Italien. Det er de lande, fordi de har forøget BNP, hvilket har medført at landet har gennemgået en udvikling hvori regeringen kan tilbyde længere skolegang til børn, grundet de mange ressourcer som landet har. Omvendt har lande som Uganda ikke ressourcer nok til at tilbyde folk skolegang, hvilket der ifølge tabellen medfører en lav gennemsnitlig levealder. Dette kunne jo skyldes at med ingen lang skolegang, medføre at man er dårlig økonomisk stillet og derfor ikke har råd til bl.a. sundhedsplejning og mad.
Det er gratis at oprette en konto