Efter strejker og uroligheder i mange jyske og fynske byer krævede besættelsesmagten bl.a. indførelse af dødsstraf. Regeringen nægtede og trådte 29. august 1943 ud af funktion. Det betød, at der var sat punktum for samarbejdspolitikken med de tyske myndigheder. Den illegale presse spillede en væsentlig rolle i de uroligheder, der førte til samarbejdspolitikkens ophør.
Augustoprøret. Strejker og demonstrationer
Stemningen i befolkningen var i sommeren 1943 præget af stor optimisme m.h.t. et snarligt tysk krigsnederlag. Det skyldtes bl.a. den tyske modgang på fronterne. Bl.a. derfor var det muligt at vinde befolkningens opbakning til strejker. Den første strejke, der omfattede flere virksomheder, fandt sted i Odense i begyndelsen af august. Få dage senere var Esbjerg skueplads
for den første strejke, der involverede en hel by. Den blev udløst af en sabotagebrand på fiskerihavnen i Esbjerg natten til d.
6. august. Som reaktion på sabotagebranden indførte tyskerne
bl.a. udgangsforbud fra kl. 22.Befolkningen i Esbjerg var utilfredse med udgangsforbuddet, og der opstod uroligheder i byen. Fra d. 11. august strejkede hele byen. Det var besættelsestidens første generalstrejke, d.v.s., at den omfattede alle arbejdere og ansatte i byen.De strejkende fik opfyldt deres krav om ophævelse af udgangsforbuddet, før arbejdet blev genoptaget. Det blev oplevet som en sejr for arbejderne over den tyske værnemagt.
Det er gratis at oprette en konto