Den 29. august 1943 besluttede den danske regering at træde tilbage. Det skete efter en måned med strejker, demonstrationer og sabotager i Danmark. Samarbejdspolitikken sluttede, og Danmark kom under tysk ledelse.
KRIGEN
I sommeren 1943 gik det ikke godt for Tyskland, og askemagterne i krigen. Storbritannien og USA angreb Italien, og kort tid efter mistede Hitlers forbundsfælde Mussolini magten i landet.
(askemagterne: navnet på tyskland og dets allierede under 2 verdenskrig - Italien og Japan, Bulgarien, Rumænien, Kroatien osv.)
De tyske nederlag betød en stigende holdningsændring i Danmark. Befolkningen troede, at krigen snart ville slutte og blev derfor mindre bange for den tyske besættelsesmagt og de danske myndigheder. De var trætte af besættelsen og utilfredse med regeringens samarbejdspolitik i forhold til Tyskland.
STREJKER OG DEMONSTRATIONER
Den 28. juli 1943 sprængtes det tyske mineskib Linz i luften på Odense Stålskibsværft. Tyskerne indførte bevæbnede sabotagevagter, hvilket førte til at arbejderne nedlagde arbejdet. I løbet af august fik de følgeskab af arbejdere i en række andre danske byer. Store dele af befolkningen støttede deres sag og begyndte også at strejke og demonstrere. De danske modstandsfolk udnyttede befolkningens utilfredshed. Under strejkerne udførte de en bølge af sabotager. Det kom også til kampe mod det danske politi og de tyske soldater.
Det er gratis at oprette en konto