Nu til dags, har vi det med at putte hinanden i kasser, vi bedømmer meget på, hvor mange penge har du? Hvor du arbejder? Vi bedømmer på, om du har tag over hovedet, mad i køleskabet, ja kort sagt vi bedømmer mennesket på, om vi har de daglige behov opfyldt. I det hele taget, bedømmer vi meget mere på omslaget, meget på, hvad kan du se, i stedet for hvad du føler. Handler livskvalitet virkelig om hvad du har, i stedet for hvad du giver?
Ordret livskvalitet er et begrebet, jeg finder svært definere, fordi hvad er det enlig? Er det de basale ting? eller er det noget helt tredje? Du vælger selv din uddannelse, din bolig, dine venner, dine ferier, dine interesser, samt måske det vigtigste, du bestemmer selv, hvad du vil bruge din tid på. Et citat, jeg bliver ved med at referere tilbage til når jeg tænker livskvalitet er: ”Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns” af Søren Kierkegaard, hvad mener han med det? Vi kaster os fremad i livet, uden rigtig at kunne overskue, hvor det fører hen, og efter livet prøver vi at få løst trådene ud. Med andre ord, kan livet først forstås efter dets slutning. Problemet er bare, at denne form for livsførelse ikke rigtig findes mere. I dag er det mere som om, at vi lever livet baglæns. Vi begynder med planlægningen, dvs. et punkt ude i fremtiden, og så fører vi planen tilbage mod det punkt, hvor vi befinder os nu, for at finde ud af, hvad næste skridt på vores karrierestig er. De andre, altså de voksne, har så travlt med at få planlagt vores fremtid, hvilken gymnasier vi skal på og hvad vi skal arbejde med, når vi bliver ældre. Vi planlægger og planlægger, ned til sidste detalje, koncentrere os om hvad der skal ske, i stedet for hvad der sker. Vi kigger netop hele tiden fremad, mod nye horisonter, og det som vi befinder os i lige nu, interesserer os ikke. Vores livsdrømme ligger lang ude i vores fremtid, og vi vil gøre alt for at nå det mål, at vi glemmer at leve i nuet.
Det er gratis at oprette en konto